67P/Tjurjumov-Gerasimenko

I artiklen, vi præsenterer i dag, skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Gennem historien har 67P/Tjurjumov-Gerasimenko haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans inden for videnskab og teknologi, har 67P/Tjurjumov-Gerasimenko sat sit præg på utallige områder. I denne retning vil vi udforske forskellige facetter af 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, dets udvikling over tid, dets indflydelse på den moderne verden og de mulige implikationer, det har for fremtiden. Tag med os på denne rejse gennem historien og indvirkningen af ​​67P/Tjurjumov-Gerasimenko på vores samfund.

67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Opdaget
20. september 1969, af Klim Ivanovitj Tjurjumov og Svetlana Ivanova Gerasimenko
Kredsløb om Solen
Halve storakse8,560 108 km
Halve lilleakse1,933 108 km
Excentricitet0,6315
Banehældning7,1205°
Fysiske egenskaber
Diameter4 km
Rumfangca. 25 km³
Masse(1.0±0.1)×10×1013 kg
Massefyldeca. 400 kg/m³
Temperatur v. ovfl.Min. -68 °C
Maks. -43 °C

Tjurjumov-Gerasimenko[1] (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer. Kometen havde sit sidste perihelium (nærmeste afstand til Solen) den 13. august 2015. Kometen måler ca. 4 km x 3,5 km x 3,5 km.

Tjurjumov-Gerasimenko var målet for ESA's Rosetta-mission, der begyndte den 2. marts 2004. Rosetta nåede kometen i august 2014, og den 12. november 2014 landede Rosettas landingsmodul, Philae, på kometen. Landingen var den første kontrollerede landing med et rumfartøj på en komet. Rosetta har optaget en lang række billeder af 67P/Tjurjumov-Gerasimenko på vej mod landsætningen. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko er blevet den første komet, der er underkastet videnskabelige nærundersøgelser[2][3] og filmet i nærbillede.[4][5] På grund af Tjurjumov-Gerasimenkos dobbeltstruktur er det blevet foreslået at den er en binær komet med to forbundne kerner[6]. Tjurjumov-Gerasimenko har en lille måne.[7]


Opdagelse

Kometen blev opdaget i 1969 af Klim Ivanovich Tjurjumov fra Kijevs astronomiske observatorium,[8] der gennemgik fotografier, der var taget af Svetlana Gerasimenko den 11. september 1969 ved det astrofysiske institut i Almaty med henblik på at lede efter den periodiske komet 32P/Comas Solà. Tjurjumov fandt et kometlignende objekt i billedets periferi, men antog, at det var Comas Solà.[9]

Efter at være hjemvendt til Kijev undersøgte Tjurjumov de fotografiske plader mere grundigt. Den 22. oktober konstaterede han, at objektet ikke kunne være Comas Solà, da det befandt sig 1,8 grader fra den forventede position. Yderligere analyser viste, at der var et svagt billede af Comas Solà, der hvor Comas Solà var forventet at befinde sig på fotografiet, hvorved det var påvist, at det nye objekt måtte være en nyopdaget komet.[9]

I overensstemmelse med sædvanlig praksis er kometen opkaldt efter dens to opdagere. Tjurjumov-Gerasimenko er den 67. periodiske komet, man kender banen for, hvorfor kometen også benævnes 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Galleri

  • Tjurjumov-Gerasimenko set fra Rosetta den 18. august 2014 i 88 km afstand
    Tjurjumov-Gerasimenko set fra Rosetta den 18. august 2014 i 88 km afstand
  • Tjurjumov-Gerasimenko set i 28 km afstand fra Rosetta-rumsonden den 24. september 2014
    Tjurjumov-Gerasimenko set i 28 km afstand fra
    Rosetta-rumsonden den 24. september 2014
  • Set fra Rosetta i 9,8 km afstand den 18. oktober
    Set fra Rosetta i 9,8 km afstand den 18. oktober
  • Set fra Rosetta den 30. oktober 2014 i 26,8 km afstand
    Set fra Rosetta den 30. oktober 2014 i 26,8 km afstand
  • 2. november, 33,4 km fra overfladen
    2. november, 33,4 km fra overfladen
  • Observeret fra Jorden den 11. august ved hjælp af ESO's Very Large Telescope i Chile
    Observeret fra Jorden den 11. august ved hjælp af ESO's Very Large Telescope i Chile

Noter

  1. ^ Europæisk rumfartøj suste forbi Mars Arkiveret 27. februar 2007 hos Wayback Machine hentet d. 9. nov. 2009
  2. ^ "Catching a comet. Science Special Issue, 23. jan 2015". Arkiveret fra originalen 15. marts 2015. Hentet 11. marts 2015.
  3. ^ "Nyt fra Rosetta: Kometen er kulsort, støvet og fuld af organisk materiale. Videnskab.dk". Arkiveret fra originalen 26. januar 2015. Hentet 11. marts 2015.
  4. ^ "Rosettas første manøvre gik efter planen. Videnskab.dk". Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 9. august 2014.
  5. ^ "European Spacecraft Pulls Alongside Comet After 10 Years and Four Billion Miles. New York Times, august 2014". Arkiveret fra originalen 11. august 2014. Hentet 9. august 2014.
  6. ^ Planetary Society (15. juli 2014). "Churyumov-Gerasimenko is a contact binary!". Arkiveret fra originalen 20. juli 2014. Hentet 21. juli 2014.
  7. ^ https://www.iflscience.com/space/comet-67p-has-its-own-tiny-churymoon/ Arkiveret 16. august 2019 hos Wayback Machine Comet 67P Has Its Own Tiny "Churymoon". IFLScience 2019
  8. ^ "Klim Ivanovich Churyumov". International Astronomical Union. Arkiveret fra originalen 10. april 2016. Hentet 8. august 2014.
  9. ^ a b Kronk, Gary W.; et al. (2010). "67P/1969 R1 (Churyumov-Gerasimenko)". Cometography: A Catalog of Comets; Volume 5: 1960-1982. Cambridge University Press. s. 241-245. ISBN 052187226X. Arkiveret fra originalen 30. december 2016. Hentet 4. november 2014.
AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.