Β-lactamantibiotika

I denne artikel vil vi udforske emnet Β-lactamantibiotika i dybden, analysere dets mange facetter og dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi fordybe os i en rejse gennem historien, fremskridt, udfordringer og muligheder, som Β-lactamantibiotika byder på i samfundet. Gennem forskellige perspektiver vil vi behandle dens indflydelse på kultur, økonomi, teknologi og interpersonelle relationer med det formål fuldt ud at forstå dets betydning og de implikationer, det medfører. Ligeledes vil vi undersøge de forskellige synspunkter og meninger fra eksperter på området for at tilbyde en bred og komplet vision om Β-lactamantibiotika. Tag med os på denne spændende rejse for at opdage alt, hvad Β-lactamantibiotika har at byde på!

β-lactamring som findes i alle β-lactamantibiotika.

β-lactamantibiotika er en gruppe antibiotika, der er karakteriseret ved at have en β-lactamring som deres aktive struktur. Gruppen omfatter penicilliner, cefalosporiner, carbapenemer og monobactamer.

Virkemåde

Den aktive β-lactamring binder sig til penicillinbindende proteiner (såkaldte PBP), som er nødvendige for bakteriens syntese af peptidoglycan, der indgår i bakteriens cellevæg. Den manglende syntese af peptidoglycan vil medføre en svækkelse af bakteriens cellevæg og en øget indstrømning af vand pga. det høje osmotiske tryk inde i bakterien. Dette vil til sidst medføre, at bakterien svulmer så meget op, at den sprænges og dør.

β-lactamantibiotika i klinisk brug

Følgende β-lactamantiobiotika er på tidspunktet markedsført i Danmark (handelsnavne er anført i parentes):[1]

Penicilliner

Uddybende Uddybende artikel: Penicillin

Cefalosporiner

Uddybende Uddybende artikel: Cefalosporin

Carbapenemer

Uddybende Uddybende artikel: Carbapenem

Monobactamer

Uddybende Uddybende artikel: Monobactam

Biosyntese

Biosyntesen af β-lactamantibiotika.

β-lactamantibiotika bliver produceret naturligt i visse svampe i slægterne Penicillium, Aspergillus, Acremonium, Emericellopsis og Paecilomyces , og i visse bakterier, f.eks. Streptomyces clavuligerus og Amycolatopsis lactamdurans.

Biosyntesen starter ved dannelse af isopenicillin N, som er precursor for både penicilliner og cefalosporiner. Første trin i syntesen er dannelse af tripeptidet δ-(L-α-Aminoadipyl)-L-Cysteinyl-D-Valin (også kaldet ACV) fra de tre aminosyrer (L-α-aminoadipinsyre, L-cystein og L-valin). Den ATP-afhængige syntese af tripeptidet katalyseres af enzymet ACV-synthetase.

Derefter katalyserer enzymet isopenicillin N synthetase oxidationen af tripeptidet til det bicykliske isopenicillin N. Dermed dannes β-lactam ringen. Processen anvender et iltmolekyle hvorved der fraspaltes to vandmolekyler.

Ud fra isopenicillin N kan der dannes penicilliner og cefalosporiner. Penicilliner dannes ved fraspaltning af α-aminoadipinsyre som erstattes af en carboxylsyre. Erstattes den f.eks. med phenyleddikesyre får man benzylpenicillin og erstattes den med phenoxyeddikesyre får man phenoxymethylpenicillin.

Den videre biosyntese af cefalosporiner er mindre klarlagt, men de dannes ud fra benzylpenicillin ved bl.a. ringudvidelse og hydroxylering.[2]

Resistens

Bakterier kan blive resistente mod β-lactamantibiotika via tre mekanismer:

  1. Forebyggelse af interaktionen mellem antibiotika og mål-PBP
  2. Modifikation af bindingen af antibiotika til PBP
  3. Hydrolyse af antibiotika vha. et bakterielt enzym, β-lactamase.


Se også

Du kan søge yderligere information om de specifikke indholdsstoffer og antibiotikapræparater på medicinhåndbogen.dk

Referencer

  1. ^ Medicin.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Accessed 2 June 2009.
  2. ^ Samuelsson G. (2004) "Drugs of Natural Origin, 5th Edition" Apotekarsocieteten.