Østfrisisk (sprog)
I dagens verden har Østfrisisk (sprog) fået stor relevans i forskellige sammenhænge, hvilket genererer en betydelig indflydelse på samfundet. Siden dets fremkomst har Østfrisisk (sprog) fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed og er blevet et emne for debat og analyse på forskellige områder. For at forstå den indflydelse, som Østfrisisk (sprog) har på vores daglige liv, er det bydende nødvendigt at udforske dens forskellige facetter og dimensioner, samt undersøge dens udvikling over tid. På denne måde kan vi forstå dets betydning og konsekvenser i vores nuværende virkelighed.
Østfrisisk er den østlige gren af den frisiske sprogfamilie. Østfrisisk er nu næsten uddød. Kun i den nordvestyske kommune Saterland tales der med saterfrisisk stadig en østfrisisk dialekt.
Historisk omfatter det østfrisiske sprogområde området øst for den nederlandske flod Lauwers (dvs. store dele af den nederlandske provins Gronningen og Øst-Frisland). Vest for Lauwers tales dag i dag westerlauwersfrisisk (vestfrisisk). Øst for Lauwers blev det frisiske sprog efterhånden afløst af nederlandsk og plattysk. Kun på øen Wangerooge og i Saterland blev der i 1900-tallet stadig talt østfrisisk. I dag er det kun i Saterland, at der tales østfrisisk. Østfrisisk kan historisk opdeles i de to dialektgrupper emsfrisisk (benævnt efter floden Ems) og weserfrisisk (benævnt efter floden Weser).
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på østfrisisk.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |