Ås (geologi)

I dagens verden spiller Ås (geologi) en grundlæggende rolle i samfundet. Uanset om det er inden for teknologi, kultur, politik eller ethvert andet aspekt af hverdagen, har Ås (geologi) en betydelig indflydelse. Fra sin oprindelse til i dag har Ås (geologi) været genstand for undersøgelser, debat og kontroverser, hvilket har skabt konstant interesse fra både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske Ås (geologi)'s rolle i dagens samfund i dybden, analysere dens indflydelse på forskellige områder og dens relevans i den moderne verden.

Åsdannelse
Ås i Tyskland
For alternative betydninger, se Ås. (Se også artikler, som begynder med Ås)

En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer i en tunnel under en gletsjer. Inde i gletsjeren er der sten (sedimenter fra Norge, Sverige og Finland). Under gletsjeren løber der vand i en tunnel. Når gletsjeren smelter meget, løber der meget vand. I vandet er der store og små sten/sedimenter fra gletsjeren, som bliver lagt (aflejret) på jorden, når vandet ikke strømmer så hurtigt. Når vandet strømmer helt langsomt, aflejres små sten, og når der er mere vand i tunnelen, bliver kun de største sten liggende. Det indebærer, at i en ås ligger stenene sorterede. Derfor har man gravet mange åse væk – det er jo nemt at finde sten i en bestemt størrelse i en ås. Åse kan være kilometerlange.


Danske åse

Danske eksempler er:

Falske åse

Jyske Ås i Vendsyssel er ingen ås men – formentlig – en randmorænedannelse.

Romeleåsen, Linderödsåsen, Søderåsen og Hallandsåsen i Skåne er heller ikke smeltevandsaflejringer, men aflange horste. Der findes dog også smeltevandsaflejrede åse i Skåne, fx Knivsåsen øst for Dalby og Lövestads åse.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: