I renæssancen blev videnskaben og kunsten betragtet som en del af det samme projekt, nemlig at søge sandheden om verden og mennesket, og at udtrykke denne sandhed på smukkeste vis. Renæssancens kunst og videnskab var tæt forbundet: Kunstnere inspirerede videnskabsmænd, og omvendt var der nogle af de største kunstnere, der også havde en passion for videnskab.
Leonardo da Vinci var en af de vigtigste repræsentanter for renæssancen. Han kombinerede sine talenter som kunstner og videnskabsmand og skabte nogle af de mest imponerende værker inden for begge felter. Han var særlig kendt for sin anatomiske forskning, og hans tegninger og skitser af kroppen anses stadig for at være af stor vigtighed inden for medicinen. Da Vinci var også en af de største malere i sin tid. Hans værker, som Mona Lisa og Den sidste nadver, er stadig nogle af de mest kendte og elskede i verden.
Galileo Galilei var en italiensk matematiker, fysiker og astronom, som også var en af renæssancens vigtigste videnskabsmænd. Han anses for at være en af grundlæggerne af den moderne fysik og astronomi. Galileo revolutionerede den måde, man tænkte om universet på, ved at postulere, at Jorden og de andre planeter cirklede om Solen, og ikke omvendt. Han vedblev også at være en af de vigtigste filosofer og tænkere i sin tid, og hans skrifter omkring naturvidenskab og filosofi er stadig værd at læse i dag.
Renæssancens kunstnere og videnskabsmænd arbejdede også ofte sammen. De hjalp hinanden med at opnå større forståelse for verden og mennesket, og deres samarbejde medførte nogle af de mest imponerende resultater af perioden.
Michelangelo var en af renæssancens største kunstnere, som også havde en stor interesse for anatomi. Han bedømte lig for at forstå kroppens struktur, og hans skulpturer viser dyb forståelse for kroppens bevægelser og struktur. Michelangelo var også en dygtig arkitekt og maler, og hans værker som David, Afsløringen og Det sixtinske Kapel er stadig noget af det mest imponerende, der er produceret inden for kunst.
Johannes Kepler var en tysk astronom og matematiker, som også var tæt forbundet med nogle af de største kunstnere i sin tid. Kepler var i kontakt med kunstneren Albrecht Dürer, og de to delte en interesse for det geometriske og matematiske. Dürer hjalp Kepler med at illustrere hans skrifter om astronomi, og Keplers herlige opdagelser om planeternes bevægelse forankres i matematisk forståelse og geometri, som var en stor del af renæssancens kultur.
Renæssancens kunst og videnskab var tæt forbundet. Det var en tid, hvor kunstnere så på videnskab som en del af deres projekt for at få en dybere forståelse for verden, og videnskabsmænd fandt inspiration fra kunst for at forstå mennesket og verden omkring os. Deres samarbejde medførte nogle af de mest imponerende resultater, og deres indflydelse kan stadig mærkes i dagens verden. Renæssancen var en af de største perioder i menneskets historie, og dens arv er stadig synlig og inspirerende i dag.