Zvornik
I dag er Zvornik et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker og samfund. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets kulturelle relevans eller dets betydning på det akademiske område, har Zvornik fanget manges opmærksomhed og genereret debatter, refleksioner og forskning omkring dette emne. Fra forskellige perspektiver og tilgange har Zvornik vakt stor interesse på grund af sin indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Zvornik, analysere dens betydning, implikationer og mulige fremtidige udviklinger.
Byen Zvornik nævnes allerførste gang i historiebøgerne i1410 under navnet "Zvonik" (eng. "tower bell"), og først i 1519 optræder det under sit nuværende navn – Zvornik. Den gamle middelalderby blev grundlagt i den anden halvdel af det 13. århundrede eller i starten af det 14. århundrede, og byen blev oprindelig opført som et fort ved floden Drina på den nuværende grænse mellem Serbien og Bosnien-Herzegovina. Fortet (Kula Grad) blev af strategiske og handelsmæsssige hensyne grundlagt på stedet, hvor vejene fra øst og vest krydsede hinanden (bl.a. handelsvejen Beograd-Sarajevo, der i middelalderen udgjorde en væsentlig handelsrute på silkevejen). Under det Osmaniske Rige udviklede byens sig i det 15. århundrede til et administrativt handelscentercenter, der forbandt øst og vest.
I året 1878 blev det osmaniske styre væltet og erstattet af det Østrig-Ungarske.
Ifølge folketællingen fra 1910 bestod byen af 732 huse og havde i alt 3688 indbyggere, deraf: 2092 muslimer (bosniaker), 754 serbere, 185 katolikker, 9 evangelister, 148 jøder og 498 militærpersoner.
Zvornik blev amtsæde i tiden under Kongeriget Jugoslavien (1918-1941).
Under den 2. Verdenskrig (1941-1945) blev Zvornik en del af Den Uafhængige Stat Kroatien. Efter krigens afslutning blev Zvornik igen amtsæde.
Ifølge folketællingen fra 1991 havde Zvornik by i alt 14.584 indbyggere, deraf: 60,71% muslimer(bosniakker), 29,03% serbere, 6,47% jugoslaver, 0,52% kroater og 3,25% andre.
Byens demografi har ændret sig markant siden 1992. Ved Borgerkrigens (1992-1995) begyndelse blev byen pga. sin væsentlige strategiske position i grænselandet mellem Bosnien-Hercegovina og Serbien invarderet og indtaget af Den Serbiske Hær d. 6. april 1992. Den muslimske del af befolkningen, som ved folketællingen i 1991 udgjorte 60,71%, blev som konsekvens af den serbiske magtovertagelse ofre for etniske udrensninger og forfølgelser. I dag udgør den serbiske befolkning det store flertal.
Kilde
- Gamle jugoslaviske skolebøger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |