I den moderne verden er Zinkiodid blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Både på det professionelle og det personlige område har Zinkiodid vist sig at være en afgørende faktor i samfundets kontinuerlige udvikling. Gennem historien har Zinkiodid været genstand for debat, forskning og refleksion, hvilket har genereret flere perspektiver og tilgange, der har beriget forståelsen og påskønnelsen af dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Zinkiodid, analysere dens indvirkning i forskellige sammenhænge og tilbyde en omfattende vision, der inviterer til refleksion og dialog.
Zinkiodid | |
---|---|
![]() | |
Generelt | |
Systematisk navn | Zinkiodid |
Andre navne | Zink(II)iodid |
Molekylformel | ZnI2 |
Molmasse | 319.22 g/mol |
Fremtræden | Hvidt kyrstallinsk stof |
CAS nummer | |
PubChem | |
Egenskaber | |
Massefylde | 4.74 g/cm3 |
Smeltepunkt | 446 °C |
Kogepunkt | 1150 °C (dekomponerer) |
Struktur | |
Sikkerhed | |
Flammepunkt | Ikke brandbart |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Zinkiodid er en kemisk forbindelse, der består af zink og iod med sumformelen ZnI2. Den vandfri form af stoffet er et hvidt salt Zinkiodid er et letopløseligt salt, der ved stuetemperatur kan opløses 450 g pr. 100 mL vand. Det kan blive fremstillet direkte mellem reaktion mellem zink og iod refluxet i æter.[1] eller ved at reagere zink med iod i vandig opløsning:[2]
Ved 1150 °C dekomponerer zinkiodid til zink og iod.
I vandig opløsning er følgende blevet observeret, oktahedral Zn(H2O)62+, + og tetrahedral ZnI2(H2O)2, ZnI3(H2O)− og ZnI42−.[3]
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |