Spørgsmålet om Wimbledon-mesterskabet 1882 er af største betydning i dag, da det påvirker forskellige aspekter af samfundet. Siden sin oprindelse har Wimbledon-mesterskabet 1882 skabt stor interesse og debat og vækket nysgerrighed og refleksion hos mennesker. Denne artikel søger at dykke ned i de forskellige aspekter relateret til Wimbledon-mesterskabet 1882, ved at analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens udvikling over tid. Gennem en objektiv og dybdegående tilgang tilstræber vi at tilbyde et komplet perspektiv på Wimbledon-mesterskabet 1882, for at berige læsernes viden og generere en konstruktiv debat omkring dette emne.
Wimbledon-mesterskabet 1882 | |
---|---|
![]() | |
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Turnering nr. | 6 |
Dato(er) | 8. - 17. juli 1882 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Wimbledon-mesterskabet 1882 var den sjette udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 8. – 17. juli 1882.
Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 29 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, hvori de resterende 28 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden, hvor All Comers-vinderen Ernest Renshaw tabte til sin tvillingebror, den forsvarende mester William Renshaw med 6-1, 2-6, 4-6, 6-2, 6-2 og dermed sikrede sig sin anden af syv Wimbledon-titler i herresingle.
I forhold til sidste sæsons mesterskab var nethøjden blevet sænket til 3 fod 6 tommer (107 cm) ved netstolperne og 3 fod (91,4 cm) i midten. Disse mål for nettet er fortsat gældende i nutidens tennisregler.
Turneringen var en herresingleturnering og havde deltagelse af 29 spillere, og alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, hvor den første spiller, der vandt seks partier i et sæt, vandt sættet, undtagen i All Comers-finalen, hvor sættene skulle vindes med mindst to overskydende partier.
De 28 spillere spillede i All Comers-turneringen om retten til at udfordre den forsvarende mester, William Renshaw, i "udfordringsrunden".
I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Ernest Renshaw, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.
Udfordringsrunde | ||||||
![]() |
6 | 2 | 4 | 6 | 6 | |
![]() |
1 | 6 | 6 | 2 | 2 |