I dag er Weltschmerz et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Weltschmerz blevet vigtigere i folks daglige liv. Uanset om det er i den personlige, arbejdsmæssige eller sociale sfære, er Weltschmerz blevet en afgørende faktor, der påvirker folks beslutninger og handlinger. I denne artikel vil vi udforske virkningen og betydningen af Weltschmerz i forskellige sammenhænge, såvel som dens implikationer og udfordringer i dag.
Weltschmerz (tysk for 'verdenssmerte') er et begreb udtrykt af den tyske forfatter Jean Paul og det betegner den slags følelse, hvor man indser, at den fysiske virkelighed aldrig vil kunne leve op til det uudtømmelige behov, et menneskes sind har. Dette pessimistiske verdensbillede betegner for melankolien hos mange af romantikkens helte, deriblandt Lord Byron, Giacomo Leopardi, François-René de Chateaubriand, Alfred de Musset, Nikolaus Lenau og Heinrich Heine.
| „ | Nur sein Auge sah alle die tausend Qualen der Menschen bei ihren Untergängen. Diesen Weltschmerz kann er, so zu sagen, nur aushalten durch den Anblick der Seligkeit, die nachher vergütet. | “ |
— Jean Paul, Selina oder über die Unsterblichkeit[1]
|