Web-sikre farver

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

HTML-farver er de farver, der angives med en sekscifret hexadecimal kode i HTML. Web-sikre farver er de farver, der med sikkerhed kan gengives i de forskellige browsere.

De 216 farver havde en vis betydning i slutning af 1990-erne, men i takt med udbredelsen af bedre grafikkort er de blevet mindre vigtige.

Paletten er simpelt opbygget. Der er tre farvekanaler: Rød, grøn og blå, Hver af disse går fra 0-255. Hvis alle kombinationer af disse tages giver det 16,8 mio. (256^3) farver. Det er upraktisk at have så mange forskellige farver, så man^[hvem?] er blevet enige om at i nogle tilfælde, herunder på wikipedia, at nøjes med at holde sig indenfor 256 farver.^{[kilde mangler]} Begrænsingen stammer fra tidligere tiders grafikkort, der kun kunne vise 256 farver. Nogle af de 256 farveslots var reserveret til rammer, standardgrafik og lignende. Af praktiske hensyn valgte man derfor at lave en opsplitning, der kommer tættest på 256 samtidigt med at være praktisk og enkelt. Med hexadecimal skrivning går nummeringen fra 0 til F. Hvis man deler hver grundfarver op i seks blokke får man 6*6*6=216 farver. Med størst mulig spredning giver det at mætningen af hver grundfarve bliver hhv. 0, 51, 102, 153, 204 og 255. Med hexadecimal skrivning bliver det 00, 33, 66, 99, CC og FF.

I praksis gemmes billeder med de 216 farver enten som GIF eller PNG. Det tredje udbredte grafikformat på WWW, JPEG, er tabsgivende og garanterer ikke uændrede farver.

216 såkaldte websikre farver (non-dithering colors):