Vortemælk-familien
I dagens verden har Vortemælk-familien, hvad enten det er et debatemne, som en relevant karakter eller som en emblematisk dato, fået betydelig betydning på forskellige områder. Hvad enten det er i politik, kultur, videnskab eller hverdag, har Vortemælk-familien positioneret sig som et nøgleelement, der sætter tonen for vores handlinger og beslutninger. I denne artikel vil vi analysere virkningen og relevansen af Vortemælk-familien i forskellige sammenhænge, samt dens indflydelse på vores samfund. Siden dens fremkomst har Vortemælk-familien vakt bemærkelsesværdig interesse, og dens tilstedeværelse genererer fortsat debat og refleksion i dag.
| Vortemælk-familien | |
|---|---|
 Lund-Vortemælk. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen) |
| Familie | Euphorbiaceae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Vortemælk-familien (Euphorbiaceae) er en plantefamilie, som er udbredt over hele kloden undtagen de arktiske områder. Familien har ca. 320 slægter og 7900 arter. De har næsten altid hele blade, og i stænglerne findes karsystemer med mælkesaft eller garvestoffer. Blomsterne er oftest små med mere eller mindre reducerede kron- og bægerblade. Frugten er en kapsel eller spaltefrugt. I Danmark forekommer kun slægterne Vortemælk og Bingelurt, men flere andre slægter har stor økonomisk betydning.
| Slægter |
- Acalypha
- Bingelurt (Mercurialis)
- Kroton (Croton)
- Maniok-slægten (Manihot)
- Paragummitræ (Hevea)
- Rafflesia[1] (herunder kæmpeblomsten Rafflesia arnoldii)
- Ricinus
- Talgtræ (Sapium)
- Vortemælk (Euphorbia)
Kilder
- ^ Den 11.1.2007 meddelte Charles Davis ved Harvard University, at han og hans hold havde gennemgået 11.500 basepar i Rafflesias DNA, sådan at de kunne fastslå, at slægten hører til i Vortemælk-familien. Se Presszoom Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |