Viestursordenen

I dagens verden er Viestursordenen blevet et emne med konstant interesse og debat. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, tiltrækker Viestursordenen opmærksomhed fra mennesker i alle aldre, køn og baggrunde. Gennem årene har Viestursordenen genereret alle slags meninger, teorier og fortolkninger, og er blevet et centralt element på adskillige områder. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Viestursordenen og dens betydning i nutidig kontekst. Fra dets oprindelse til dets nuværende konsekvenser vil vi tage et dybtgående kig på vigtigheden af ​​Viestursordenen i vores verden i dag.

Viestursordenen (storkors)

Viestursordenen (lettisk: Viestura ordenis, latin: Vesthardus Rex) er en lettisk militær orden oprettet den 11. august 1938.[1] Ordenens motto er den latinske vending: "Confortamini et pugnate", som oversat betyder: "Vær stærk og kæmp". Ordenen blev første gang uddelt den 17. november 1938, og sidste gang den 13. juni 1940. Ordenen nåede kun at eksistere i 20 måneder, før Letland blev annekteret af Sovjetunionen. I 1938-1940 modtog 3.221 personer Viestursordenen – alle militærfolk.[1] Ordnen blev genindført af Letland ved den lettiske lov om statslige dekorationer af 25. marts 2004.

Klasser og æresgrader

Viestursordenen består af fem klasser:

  • I — Kommandør af Storkorset (lielkrusta komandieris)
  • II — Storofficer (lielvirsnieks)
  • III — Kommandør (komandieris)
  • IV — Officer (virsnieks)
  • V — Kavaler (kavalieris)

Viestursordenen består af tre æresgrader:

  • I grad — guld
  • II grad — sølv
  • III grad — bronze

Kildehenvisninger

  1. ^ a b "Viestura ordenis" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen 4. marts 2007. Hentet 20. maj 2011.

Eksterne henvisninger


LetlandSpire
Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump