I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Victor Guérin. Fra dets indvirkning på samfundet til dets forskellige anvendelser i dag, er Victor Guérin blevet et emne af interesse og relevans på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi analysere dens udvikling over tid, dens indflydelse på populærkulturen, såvel som dens betydning på det videnskabelige og teknologiske område. Tag med os på denne opdagelses- og læringsrejse, hvor vi vil udforske alle de relevante aspekter af Victor Guérin og dens indflydelse på nutidens verden.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Victor Guérin | |
---|---|
![]() 1883 | |
Personlig information | |
Født | 15. september 1821 ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Død | 21. september 1891 (70 år) ![]() La Genevraye, Frankrig ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École Normale Supérieure ![]() |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, etnolog, universitetsunderviser, historiker, arkæolog, geograf ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1866) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Victor Honoré Guérin (født 15. september 1821 i Paris, død 21. september 1891 sammesteds) var en fransk opdagelsesrejsende og orientalist.
Guérin var professor i retorik ved forskellige franske universiteter – heriblandt Institut Catholique de Paris. I 1852 blev han medlem af den franske arkæologiske skole i Athen. Herfra foretog han flere undersøgelsesrejser, blandt andet til øerne Rhodos, Patmos og Samos, som han beskrev i Description de Patmos et de Samos (1856) og Étude sur l'île de Rhodos (1856).
Fra 1852 rejste han til Grækenland, Egypten, Tunesien, Syrien og Palæstina. Han modtog fransk statsunderstøttelse i en årrække til systematisk undersøgelse af Det Hellige Land. Hans arbejder herfra inkluderer blandt andet hans syvbinds hovedværk: Description géographique, historique et archéologique de la Palestine (1869-80), hvor tre af værkets bind omhandler Judæa, og to andre hver Samaria og Galilæa. Guérins arbejde kombinerede historisk viden (specielt fra kirkefædre og forfattere fra korsfarertiden) med topografiske beskrivelser. Flere af de monumenter han har beskrevet, er siden forsvundet.
I 1860 rejste han til Tunesien, hvor han opdagede flere hundrede ukendte latinske og nogle puniske indskrifter, hvilket mundede ud i Voyage dans la Régence de Tunis (1862). Hans sidste værker blev La Terre sainte, son histoire, ses souvenirs i 2 bind (1881-83), og Jérusalem, son histoire, sa description, ses établissements religieux (1889).