I denne artikel vil vi analysere virkningen af Viborgkredsen i dagens samfund og udforske dens implikationer på forskellige områder. Viborgkredsen har været genstand for forskning og debat i de senere år, og dets indflydelse er tydelig inden for områder som teknologi, politik, kultur og økonomi. Gennem denne analyse vil vi søge at forstå, i hvilket omfang Viborgkredsen har transformeret vores måde at tænke, interagere og leve på i samtiden. Ligeledes vil vi undersøge de udfordringer og muligheder, som Viborgkredsen giver for fremtiden, under hensyntagen til de forskellige perspektiver og meninger om sagen.
Viborgkredsen var en opstillingskreds i Viborg Amtskreds fra 1920 til 2006. Kredsen var en valgkreds fra 1848 til 1919. Nu hører det meste af området til Vestjyllands Storkreds. En lille del hører dog til Nordjyllands Storkreds.
Fra 1849 til 1970 bestod kredsen af to geografiske områder, der ikke grænsede op til hinanden. Det var Fjends Herred og Viborg købstad. Ved valget i 1848 hørte det meste af Hindborg Herred også med til Viborgkredsen.
I 1970 blev det meste af Fjends Herred afgivet til Skivekredsen. Til gengæld blev det meste af Løvelkredsen tilført Viborgkredsen.
I 2007 blev næsten hele Aalestrup Kommune overført til Nordjyllands Storkreds. Det meste kom til Himmerlandkredsen; dog kom Hvilsom Skoledistrikt til Mariagerfjordkredsen.
I 2007 blev Ny Viborg Kommune delt mellem Viborg Vestkredsen og Viborg Østkredsen. De nye kredse omfatter tidligere kommuner fra Viborg-, Skive- og Kjellerupkredsene. Den nye Viborg Øst Kreds svarer delvist til den tidligere Løvel Kreds, men Viborg Vestkredsen til dels omfatter de områder, der hørte til Viborgkredsen fra 1849 til 1970.
Den 8. februar 2005 var der 50.363 stemmeberettigede vælgere i kredsen.
Kredsen rummer flg. kommuner og valgsteder::