Verlan
I dag er Verlan et emne, der har fået usædvanlig relevans i nutidens samfund. Uanset om det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets indflydelse på den globale økonomi eller dets betydning på det videnskabelige område, er Verlan blevet et emne af interesse for et bredt spektrum af publikum. Dette skyldes til dels den hastighed, hvormed nyheder og information spredes i den digitale tidsalder, hvilket har gjort det muligt for Verlan at være fremtrædende i hverdagens samtaler. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Verlan og dens indflydelse på vores daglige liv, samt de mulige implikationer, dette kan have i fremtiden.
Verlan er en fransk form for argot. Ord i verlan dannes ved at bytte rundt på bogstaverne og eventuelt tilføje eller fjerne nogle bogstaver (Bakke snagvendt, røversprog). Ordet verlan er et eksempel på det som en omskrivning af ordet l'envers (bagsiden). Den nuværende form for verlan opstod i slutningen af det 20. århundrede i forstæderne til de franske storbyer. Skikken med at bytte rundt på bogstaver for at skabe et kodesprog, som i lingvistikken kaldes metatese, kendes allerede i 1200-tallet, hvor det bl.a. forekommer i sagnet Tristan og Isolde. Vittigheden om kunden, der efter jul klagede til sin slagter: "Det var en trist and, I solgte!" er ikke et eksempel på Verlan, men på ordspil.
Eksempler på ord
| Oprindeligt ord | Modifikation af sidste vokal | Opdeling | Inversion | Forkortet / Nyt ord |
|---|---|---|---|---|
| américain | ricain/cainri | |||
| arabe | arabeuh | ara-beuh | beuh-ara | beur, rebeu |
| chinois | noi-chi | noiche | ||
| copine | co-pine | pine-co | pineco | |
| femme | meu-fe | meuf |
Eksterne henvisninger
- "Etudes des régularités morpho-syntaxiques du verlan contemporain, Elisabeth Paul" (fransk). Arkiveret fra originalen 5. november 2012. Hentet 2012-03-30.