I dag er Vendernes Konge et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Efterhånden som teknologien udvikler sig, bliver folk i stigende grad fordybet i forskellige perspektiver og tilgange til Vendernes Konge. Det er et emne, der dækker forskellige aspekter af livet, fra politik til videnskab, herunder kultur og økonomi. Vendernes Konge har været genstand for undersøgelse og analyse siden oldtiden, og dens indflydelse på nutidens samfund er fortsat et emne af stor relevans. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Vendernes Konge og dets indvirkning på nutidens samfund for at give et komplet og opdateret syn på dette emne.
Vendernes Konge (latin: Rex Sclavorum) var en historisk titel, der indikerede suverænitet eller prætenderet suverænitet, over slaviske områder på Østersøens sydkyst. Titlen indgik i de danske kongers titulatur fra 1100-tallet til 1972, og i de svenske kongers titulatur fra ca. 1540 til 1973.
Knud VI antog titlen efter at være blevet hyldet af Pommerns fyrster i 1184. Selvom danskerne mistede Pommern hurtigt efter, blev titlen ved med at være en del af den danske kongetitel. Titlen indgik i de danske kongers titel indtil 1972, da Margrethe 2. ved sin tronbestigelse antog titlen Danmarks Dronning.
Cirka 1540 antog Gustav 1. af Sverige samme titel, men denne oversattes til latin: Rex Vandalorum på grund af en lærd forveksling mellem vandaler og vender. Titlen indgik i de svenske kongers titulatur indtil 1973, hvor Carl 16. Gustaf af Sverige ved sin tronbestigelse antog titlen Sveriges Konge (svensk: Sveriges Konung)