Vellekla
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Vellekla på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Vellekla spillet en grundlæggende rolle i forskellige sfærer af dagligdagen, fra politik til populærkultur. I årenes løb har Vellekla vakt debat og kontrovers, såvel som blevet fejret og æret af millioner af mennesker rundt om i verden. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Vellekla har formet den måde, vi opfatter verden på og påvirket vores beslutninger og adfærd. Derudover vil vi udforske fremtiden for Vellekla, og hvordan dens udvikling kan fortsætte med at påvirke vores liv i de kommende år.
Vellekla (norrønt "mangel på guld"[1]) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet [2] af den islandske skjald Einarr Helgason. Det er en af de to drapaer han fremstillede til Håkon jarl. Den omhandler bl.a. slaget ved Hjörungavágr og Håkons felttog i Danmark.[1][3]
Struktur og bevaring
Vellekla er ikke bevaret som et komplet digt i nogen manuskripter, men som individuelle vers og dele af vers, som er bevaret i form af citationer i adskillige adskillige senere poesiværker. Forskellige vers, der bliver tilskrevet Einarr Helgason, men som ikke er en del af bestemte digte, bliver af visse forskere også antaget som værende en del af Vellekla.
Den islandsk fødte filolog Finnur Jónsson har rekonstrueret den centrale del af fortællingen på baggrund af bevarede dele i kongesagaerne; Fagrskinna, Heimskringla, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta og Flatøbogen. Finnur mente at de bevarede vers i Skáldskaparmál, hvor Håkon bliver direkte omtalt, var en del af begyndelsen og afslutningen på digtet. To linjer er også bevaret i Third Grammatical Treatise. I Finnurs rekonstruktion er der i alt 37 vers, hvoraf 16 er halv-vers og 21 er hele vers.[4][5]
Udgaver
- Finnur Jónsson (ed.). Den norsk-islandske skjaldedigtning. Vols 1A-2A (tekst efter håndskrifterne) and 1B-2B (rettet tekst). Copenhagen and Christiania : Gyldendal, 1912–15; rpt. Copenhagen: Rosenkilde & Bagger, 1967 (A) and 1973 (B), vol. 1A, pp. 122–31, 1B, pp. 117–24.[6]
- Lindquist, Ivar (ed.) (1929). Norröna lovkväden från 800- och 900-talen. 1. Förslag till restituerad täxt jämte översättning, pp. 44–55. Lund: Gleeruppp.[6]
- Kock, Ernst A. (ed.) (1946–50). Den norsk-isländska skaldediktningen, vol. 1, pp. 66–9. Lund: Gleerup.[6]
Oversættelser
- Freudenthal, Axel Olof (1865). Einar Skålaglams Vellekla, öfversatt och förklarad. Frenckell.[3]
- Hollander, Lee M. (trans.) (1945). The Skalds: A Selection of Their Poems. New York: American-Scandinavian Foundation; Princeton: Princeton University Press.[6]
Referencer
Litteratur
- Aschehoug & Gyldendal (2005). Store norske leksikon, vol. 1, 4th ed. Kunnskapsforlaget. ISBN 82-573-1536-2
- Eysteinn Björnsson. Einarr skálaglamm. http://www3.hi.is/~eybjorn/ugm/skindex/eskal.html Arkiveret 21. juli 2006 hos Wayback Machine
- Finnur Jónsson (1920). Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie. Anden udgave. Første bind. København: G.E.C Gads forlag. Available online at https://archive.org/stream/denoldnorskeogol01finnuoft
- Meijer, Bernhard (ed.) (1904). Nordisk familjebok. Stockholm: Nordisk familjeboks tryckeri.
 | Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |