I denne artikel vil vi behandle emnet Veijo Meri fra forskellige perspektiver og tilgange, med det formål at give en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag. Vi vil analysere dens indvirkning på forskellige områder, dens udvikling over tid og de udfordringer, den udgør i det moderne samfund. Derudover vil vi undersøge de forskellige holdninger og holdninger til sagen, samt de mulige løsninger og alternativer, der er blevet foreslået for at løse dette problem. Med denne udtømmende analyse sigter vi mod at tilbyde vores læsere et bredt og berigende overblik, der giver dem mulighed for bedre at forstå vigtigheden og kompleksiteten af Veijo Meri.
Veijo Meri | |
---|---|
![]() maj 1960 | |
Personlig information | |
Født | Veijo Väinö Valvo Meri ![]() 31. december 1928 ![]() Vyborg, Leningrad oblast, Rusland ![]() |
Død | 21. juni 2015 (86 år) ![]() Helsinki, Finland ![]() |
Gravsted | Hietaniemi kirkegård ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Helsinki Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Sprogforsker, dramatiker, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, digter ![]() |
Fagområde | Finsk litteratur ![]() |
Genre | Modernisme ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Aleksis Kivi-prisen (1972), Nordisk Råds litteraturpris (1973), Kommandør af Finlands Hvide Roses Orden (1995), Eino Leino-prisen (2004), Pro Finlandia (1967) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Veijo Väinö Valvo Meri (født 31. december 1928 i Vyborg, død 21. juni 2015 i Helsinki)[1] var en finsk forfatter, der i 1973 blev tildelt Nordisk Råds litteraturpris for sin roman Sergentens søn (1971).[2]
Meri studerede historie ved Helsinki Universitet og debuterede som forfatter i 1954.[3] I 1963 udkom en af hans mest kendte romaner ved navn Manillaköysi (på dansk: Maillarebet). Ligesom flere af Meris bøger foregår denne bog under 2. verdenskrig og fokuserer på krigens grusomhed og absurditet med fokus på en soldats overlevelse.[4][5]
Ud over sine romaner skrev Meri en række digtsamlinger, essays, skuespil, historiske værker og etymologier. Hans værker har ofte vakt debat i Finland, mest på baggrund af bogen Han som blev Aleksis Kivi (1979), der omtaler forfatteren Aleksis Kivi.[6][7]