Vandnymfer

I dagens verden er Vandnymfer blevet et emne af konstant interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets relevans på et bestemt tidspunkt eller dets indflydelse på bestemte områder, har Vandnymfer fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Dens betydning er ubestridelig, og dens tilstedeværelse mærkes i forskellige områder af dagligdagen. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af ​​Vandnymfer og analysere dens forskellige facetter for bedre at forstå dens betydning i dag.

Vandnymfer
Hestesko-vandnymfe Coenagrion puella
Hestesko-vandnymfe Coenagrion puella
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda
(Leddyr)
KlasseInsecta
(Insekter)
OrdenOdonata
(Guldsmede)
UnderordenZygoptera
Selys, 1854
Slægter
Inddelt i 4 overfamilier.
  • Calopterygoidea
    • Amphipterygidae
    • Calopterygidae
    • Chlorocyphidae
    • Diphlebiidae
    • Euphaeidae
    • Polythoridae
    • Thaumatoneuridae
  • Coenagrionoidea
    • Coenagrionidae
    • Isostictidae
    • Platycnemididae
    • Platystictidae
    • Protoneuridae
    • Pseudostigmatidae
  • Hemiphlebioidea
    • Hemiphlebiidae
  • Lestoidea
    • Chorismagrionidae
    • Lestidae
    • Lestoideidae
    • Megapodagrionidae
    • Perilestidae
    • Synlestidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Vandnymfer (Zygoptera) er en af to underordener af guldsmede i klassen insekter. De kan kendes fra de ægte guldsmede, som er den anden underorden af guldsmede, på, at det bageste par vinger er smallere, og på at vingerne i hvile lægges bagud over bagkroppen. Vandnymfernes nymfe er slankere end hos de ægte guldsmede. På dens bagkrop findes tre haleblade, der bruges som svømmevifte. De er blevet kaldt gælleblade, men åndedrættet foregår gennem huden.

Danske arter

Nogle af de omkring 20 danske arter. De fleste er 30-48 millimeter lange.

  • Almindelig vandnymfe (Enallagma cyathigerum)
  • Rødøjet vandnymfe (Erythromma najas) er 38 millimeter lang. Hunnen har gule øjne. Den findes som regel kun ved søer og store damme, hvor den flyver lavt over vandet i juni/august.
  • Hestesko-vandnymfe (Coenagrion puella)
  • Flagermus-vandnymfe (Coenagrion pulchellum)
  • Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula)
  • Stor farvevandnymfe (Ischnura elegans)
  • Almindelig kobbervandnymfe (Lestes sponsa)
  • Sortmærket kobbervandnymfe (Lestes dryas)
  • Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens)
  • Blåvinget pragtvandnymfe (Calopteryx virgo)

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: