I dagens verden er Vandnymfer blevet et emne af konstant interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets relevans på et bestemt tidspunkt eller dets indflydelse på bestemte områder, har Vandnymfer fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Dens betydning er ubestridelig, og dens tilstedeværelse mærkes i forskellige områder af dagligdagen. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af Vandnymfer og analysere dens forskellige facetter for bedre at forstå dens betydning i dag.
Vandnymfer | |
---|---|
![]() Hestesko-vandnymfe Coenagrion puella | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Odonata (Guldsmede) |
Underorden | Zygoptera Selys, 1854 |
Slægter | |
Inddelt i 4 overfamilier.
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Vandnymfer (Zygoptera) er en af to underordener af guldsmede i klassen insekter. De kan kendes fra de ægte guldsmede, som er den anden underorden af guldsmede, på, at det bageste par vinger er smallere, og på at vingerne i hvile lægges bagud over bagkroppen. Vandnymfernes nymfe er slankere end hos de ægte guldsmede. På dens bagkrop findes tre haleblade, der bruges som svømmevifte. De er blevet kaldt gælleblade, men åndedrættet foregår gennem huden.
Nogle af de omkring 20 danske arter. De fleste er 30-48 millimeter lange.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |