Vandbænkebider

I dagens verden er Vandbænkebider et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik til videnskab, gennem kultur og teknologi, har Vandbænkebider vakt stor interesse og debat blandt eksperter og borgere. Dens indvirkning har kunnet mærkes i folks daglige liv og har skabt både beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi analysere på en detaljeret og objektiv måde de mest relevante aspekter af Vandbænkebider for at give en global og omfattende vision af dette emne, der har markeret så meget i dag.

Vandbænkebider
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyreriget)
RækkeArthropoda (Leddyr)
UnderrækkeCrustacea (Krebsdyr)
KlasseMalacostraca (Storkrebs)
OrdenIsopoda
FamilieAsellidae
SlægtAsellus
ArtA. aquaticus
Videnskabeligt artsnavn
Asellus aquaticus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Vandbænkebideren (Asellus aquaticus) er en storkrebs i ordenen isopoder, der er udbredt i ferskvand over store dele af Eurasien og Nordafrika.[1] Vandbænkebideren er almindelig i Danmark, hvor den lever på bunden af damme og pytter. Den er cirka 15 millimeter lang og smal og ret flad. Som andre isopoder har vandbænkebideren intet skjold, så alle dens led er synlige. Hunnen har mellem brystfødderne en rugepose, hvor den bærer æg og spæde unger, der ligner de voksne. Nogle af artens halefødder er tyndhudede gæller.

Levevis

Vandbænkebideren lever i ferskvand og foretrækker søer og damme med stillestående vand, hvor den lever af henrådnende plantemateriale. Den kan dog også findes ved bredden af større søer og i åer. Den bevæger sig ved at kravle på bunden.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ Thydsen Meinertz (1936). Storkrebs III. Ringkrebs 2. Bænkebidere. Danmarks Fauna. Vol. 42. G.E.C. Gads forlag.