I dag er VM i banecykling et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker rundt om i verden. Fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har VM i banecykling fanget både eksperters og befolkningens opmærksomhed. Når vi dykker ned i dette emne, opdager vi kompleksiteten og mangfoldigheden af perspektiver omkring det. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af VM i banecykling og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har VM i banecykling sat et betydeligt præg på historien og fortsætter med at generere debatter og refleksioner i det moderne samfund.
Verdensmesterskaberne i banecykling er officielt afholdt hvert år siden 1893, kun afbrudt af første og anden verdenskrig. Før 1893 blev der afholdt flere stævner, der også blev kaldt verdensmesterskaber, dog uden officiel international anerkendelse. Først efter grundlæggelsen af International Cycling Association (ICA) i 1892 som det styrende organ for international cykelsport kunne man afholde et officielt VM, og det første stævne blev afholdt i Chicago i 1893. Fra 1900 overgik kontrollen med mesteskabet til Union Cycliste Internationale (UCI), der afløste ICA som internationalt cykelsportsforbund, og som siden har arrangeret mesterskaberne.
Pr. 2009 afholdes der konkurrencer for både mænd og kvinder i disciplinerne sprint (individuelt og for hold), 1000 m på tid (mænd) og 500 m på tid (kvinder), forfølgelsesløb (individuelt og for hold), pointløb, scratch, keirin og omnium, samt i parløb (afholdes dog kun for mænd). Tidligere inkluderede VM-programmet også dernypace og tandemløb.