Ubekendt

I dagens verden er Ubekendt et problem, der er blevet mere og mere relevant i samfundet. Uanset om det skyldes dets indvirkning på sundheden, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den globale økonomi, er Ubekendt blevet et fokus for opmærksomhed for eksperter, akademikere og den brede offentlighed. Gennem historien har Ubekendt været genstand for debat og diskussion, hvilket har genereret uendelige meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Ubekendt, analysere dens udvikling over tid og dens rolle i dag. Fra dens indvirkning på teknologi til dens relevans i den politiske sfære, er Ubekendt fortsat et emne af universel interesse, der fortsætter med at generere interesse og analyse.

Ikke at forveksle med anonym.

En ubekendt er i matematiske sammenhænge en talstørrelse, som til at begynde med ikke kendes; typisk et x i en ligning som f.eks. . Ved hjælp af et sæt regneregler for ligninger kan man bestemme, dvs. fastslå, værdien af det ubekendte "x".

X

Alle bogstaver kan bruges for en ubekendt størrelse indenfor matematikken, men x er mest udbredt. Brugen kan spores tilbage til det babyloniske ord ?ay 'thing' som blev stavet med begyndelsesbogstavet x i oldspansk eller (ifølge andre kilder) en forkortelse af Latin causa, som var en oversættelse af det arabiske š. Anden forklaring: Den moderne tradition med at bruge x, y og z til at repræsentere en ubekendt blev introduceret af René Descartes i La Géométrie (1637).[1][2]

Referencer

  1. ^ Cajori, Florian (1928). A History of Mathematical Notations. Chicago: Open Court Publishing. s. 381. ISBN 9780486161167. Arkiveret fra originalen 2021-04-13. Hentet 2020-11-22.
  2. ^ 16. dec. 2023, videnskab.dk: X repræsenterer en ubekendt i algebra – men hvor kommer det egentlig fra?, backup
MatematikSpire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.