Tænkning

Denne artikel vil behandle emnet Tænkning, som i øjeblikket har skabt stor interesse på grund af dets mange implikationer på forskellige områder. Tænkning har været genstand for undersøgelse og forskning af eksperter inden for forskellige discipliner, som har søgt grundigt at forstå dets karakteristika, dets indvirkning og dets relevans i samfundet. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har Tænkning udløst debatter og refleksioner omkring sin indflydelse på kultur, økonomi, politik, teknologi, miljø og andre grundlæggende aspekter af menneskelivet. Denne artikel har til formål at præsentere et omfattende og opdateret syn på Tænkning, der udforsker dets mange facetter og dets betydning i den moderne verden.

Den græske digter Sapfo tænker. Fresko i Pompeji, ca. 50 e.v.t.

Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke.[1] Tænkning er en del af kognitionen og vedrører primært processer relaterede til hukommelse, forestillinger og bearbejdning og forståelse af sindsindtryk.[2] Tænkning behandler den information, der absorberes af mennesker og løser problemer og træffer beslutninger.[1] Hvor perception handler om sanse- eller sindsindtryk, handler tænkning om forståelsen og den bevidste bearbejdning og lagring af disse indtryk, en proces der involverer de individuelle erfaringer og kundskaber.[3]

Tænkning har differentierede betydninger, Det kan både referere til idéerne eller bearbejdelse af de idéer, som er resultater af tænkning, handlingen at producere tanker, eller processen at producere tanker. Selvom tanker indgår i en fundamental menneskelig aktivitet, der er fælles for alle, er der ikke en generel accepteret enighed om, hvad tanker er, eller hvordan tanker skabes. Analyser af hjernens funktioner kan derfor ikke stå alene, når tankeprocesser analyseres.[4]

For det meste er mennesker mere bevidste om tænkningens resultat end om selve den tankeproces, der har ledt frem til resultatet.[5] Begreber, der beskriver tilsvarende processer er kognition, idé og fantasi.[6] Tænkning kan deles op i blandt andet konvergerende og divergerende og tænkning. Konvergerende tænkning er den klassiske model, som ad logisk og rationel vej fokuserer på at finde den bedste løsning på et problem. Den divergerende tænkning fokuserer derimod på at finde forskellige måder til at løse et problem.[7]

Den kognitive pyramide

Tænkning kan opdeles i forskellige lag, som bl.a. kan illustreres som en pyramide. Det nederste lag er vågenhed, det næste er opmærksomhed på en problemstilling, herefter følger hukommelse, indlæring og øverst styring (strukturering)[8]

Tænkning er beslægtet med:

Noter

  1. ^ a b Ellenberger, Bengt; Hasselqvist, Per Johan; Lång, Öjevind; Nyqvist, Per; Tunek, Viveka (2009). Hammarström, Stina. red. Allt du behöver veta för att överleva i det 21:a århundradet. Italien: Prisma. sid. 348. ISBN 978-91-518-5098-6
  2. ^ vgl. Georgi Schischkoff: Philosophisches Wörterbuch
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. januar 2012. Hentet 12. april 2020.
  4. ^ Di Paolo, Ezequiel (2009). "Shallow and Deep Embodiment". University of Sussex. Arkiveret fra originalen (Video, duration: 1:11:38) 7. november 2018. Hentet 27. februar 2012.
  5. ^ M. W. Eysenck, M. T. Keane: Cognitive Psychology. Psychology Press, Hove (UK), 4. upplagan. 2000, ISBN 0-86377-551-9, s. 394
  6. ^ Webster's II New College Dictionary, Webster Staff, Webster, Houghton Mifflin Company, Upplaga: 2, illustrerad, reviderad Publicerad av Houghton Mifflin Harcourt, 1999, ISBN 0-395-96214-5, 9780395962145, s. 1147
  7. ^ Divergerende tænkning: hvad det er og hvordan man udvikler det, Hentet 12. april 2020
  8. ^ Psykiatrifonden: Sådan er din tænkning bygget op, bailug, Hentet den 5. april 2020

Kilder/referencer

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.