Tyndtarm

I dagens verden er Tyndtarm et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Betydningen af ​​Tyndtarm er blevet mere og mere tydelig i hverdagen, hvilket påvirker både personligt og professionelt. Fra sin oprindelse til i dag har Tyndtarm været genstand for interesse og debat, genereret modstridende meninger og vækket interessen hos både eksperter og borgere. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Tyndtarm og dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv, analysere dets udvikling, indvirkning og mulige konsekvenser for fremtiden.

Menneskets tarm. Med rødt mavesækken, og tyndtarmen markeret med gul (duodenum), mørklilla (jejunum) og lilla (ileum).

I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue [1]) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon). Hos voksne er den 5-6 m lang. Normalt inddeler man tyndtarmen i tre stykker med de latinske navne: duodenum, jejunum og ileum.

Tyndtarmens funktion

Tyndtarmen er det sted, hvor næringsstoffer fra føden optages gennem tarmvæggen. Tarmvæggens overflade er særlig stor, fordi den består af mikroskopiske fingerlignende fremspring kaldt villi. Tyndtarmens midterste del (jejunum) er den der udskiller fordøjelsesenzymer, hvilket hjælper med at nedbryde maden man indtager.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Noter

  1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
Spire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.