Trækfugl
Denne artikel vil behandle emnet Trækfugl, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Trækfugl har vakt interesse hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets relevans og gennemslagskraft på forskellige områder. Gennem historien har Trækfugl været genstand for undersøgelse og analyse, hvilket har givet os mulighed for at dykke dybere ned i dens betydning og betydning. I denne forstand er det væsentligt at dykke ned i de forskellige tilgange og perspektiver, der eksisterer omkring Trækfugl, for at forstå dets betydning og bidrag i det felt, hvor det opererer. Denne artikel har til formål at give en bred og detaljeret vision af Trækfugl, der giver elementer, der beriger viden og fremmer en kritisk og reflekterende analyse af dette emne.
"Trækfugle" omdirigeres hertil. For den danske komediefilm, se Trækfugle (film).
Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..
En yngletrækfugl er en fugl der yngler i et område, men trækker væk om efteråret.
Hvis fuglene hverken yngler eller overvintrer, men passerer et område i løbet af trækket kaldes de trækgæster i det område.
Fugle som ikke trækker kaldes standfugle.
Med sin beliggenhed mellem Den skandinaviske Halvø og Mellemeuropa spiller Danmark med omgivende farvande en betydelig rolle som træklokalitet, fx har man konstateret et stort forårstræk af edderfugle fra vest over Skåne og op i Østersøen, mens fx ringduer fra Sydsverige foretager efterårstræk sydpå via Østdanmark. Vadehavet spiller en hovedrolle som rasteplads for 3-400.000 vadefugle. Også rovfugle som fx musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, tårnfalk, fiskeørn, kongeørn og dværgfalk foretager træk via Danmark.
Blandt danske trækfugle kan nævnes blisgås, bramgås, grågås, canadagås, kortnæbbet gås, knortegås, sædgås. Andre kendte trækfugle er fx hvid stork, sort stork, trane, sanglærke, toplærke.