I denne artikel vil vi uddybe Torsken, et emne, der har vakt interesse i forskellige sektorer, og som har skabt en bred debat i dagens samfund. Torsken har markant påvirket forskellige aspekter af vores daglige liv, og dens indflydelse er blevet mere og mere tydelig i de senere år. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge de mange facetter af Torsken, fra dets oprindelse og historie til dets implikationer i nutidens verden. Derudover vil vi undersøge, hvordan Torsken har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige mennesker og samfund rundt om i verden. Dette emne er af stor relevans i dag, så det er vigtigt at forstå dets konsekvenser og udfordringer for at løse det effektivt.
69°20′19″N 17°6′20″Ø / 69.33861°N 17.10556°Ø
Torsken | |
Våben | Kort |
---|---|
![]() |
![]() |
Fakta om Torsken | |
Kommunenummer: | 1928 |
Fylke: | Troms |
Kommunesæde: | Gryllefjord |
Areal: | 246 km² |
Indbyggere: | 913 (1. januar 2016) |
Politik | |
Borgmester: | Fred Flakstad (2007-2019) ![]() |
Sprog: | Bokmål |
![]() |
Torsken (samisk: Doaskku gielda) er en tidligere kommune der lå på øen Senja i Troms. Ved kommunereformen i Norge 2020 blev den sammen med de andre kommuner på Senja, Berg, Lenvik og Tranøy samlet til kommunen Senja.[1][2] Administrationscentrum i kommunen var Gryllefjord. Torsken kommune grænsede i nord og øst til Berg.
Fiskerlejet Torsken (188 indbyggere, 2006) er bygden og fjorden som kommunen havde sit navn fra, efter en fjeldformation som tidligere lidt lignede en torsk. Nu er dele af den skredet ned.
Den fiskerige fjord har til alle tider givet et godt erhvervsgrundlag for de lokale, og trukket mange tilrejsende fiskere til. Der er nu også fiskeopdræt (laks og ørred), lakseslagteri, forarbejdningsvirksomheder som forarbejder sild og hvidfisk, og isoporkassefabrik som leverer til et stort område i Midt-Troms.
1306: «Thoskar»; 1490: «Toskana»; 1567: «Thoskenn»; 1661: «Torschen»; 1865: «Thorsken»
Kirken i Torsken har en speciel historie. Meget tyder på at der først fandtes en fiskerkirke her, rejst af bygdefolk og fiskere en gang i middelalderen. Senere blev der opført en kirke som stod nær den nuværende kirkebygning. Denne blev nedrevet og genrejst i 1784. Her findes mange klenodier fra 1400-tallet og frem mod vor tid. Præsterækken har bestået af mange personligheder som har sat sit præg på omgivelsene. Mest kendt er Svend Pellar, som skulle være uddannet i Wittenberg, Peter Ursin, som havde mange beskrivelser på vers fra den tid han praktiserede, – og ikke mindst Ingrid Bjerkås, landets første kvindelige præst.