Torne älv
I denne artikel vil emnet Torne älv blive behandlet, hvilket har skabt stor interesse i nutidens samfund. Gennem historien har Torne älv været genstand for debat og analyser, hvilket har vakt nysgerrighed hos forskere, akademikere og folk generelt. Fra sin oprindelse til i dag har Torne älv spillet en vigtig rolle i forskellige aspekter af hverdagen, og har påvirket den måde, vi opfatter verden omkring os på. Gennem denne artikel vil vi forsøge at undersøge de forskellige facetter af Torne älv, udforske dens indvirkning på forskellige områder og dens relevans i dag.
Torne älv (på nordsamisk Duortnoseatnu, finsk Tornionjoki, meänkieli Tornionväylä) er den største elv i Norrbotten i Sverige, med en længde på 521,6 kilometer. Den har sit udspring i Torne träsk, 341 meter over havets overflade. Afvandingsområdet er på 40.157 km².[1] De største bifloder er Vittangiälven, Lainioälven og Muonioälven. Ved Junosuando mistes over halvdelen af vandmængden til Kalixälven gennem gaffeldeling med Tärendö älv. Området der omgiver elven op til Kurravaara og bifloderne kaldes Tornedalen.
Torne älv udgør grænsen mellem Sverige og Finland, på de sidste 150 kilometer før udløbet i Bottenviken. Fra 1809 til 1917 udgjorde elven grænsen til Det Russiske Kejserrige.
Kilder
- ^ "Län och huvudavrinningsområden i Sverige" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2018. Hentet 21. juni 2008.
Eksterne henvisninger
|  | |
Kilde: SMHI's Sveriges vattendrag | ||
 | Spire Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |