Topsejl

I denne artikel ønsker vi at tage fat på emnet Topsejl, som har været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og kontroverser gennem historien. Topsejl har haft en betydelig indflydelse på forskellige områder, fra politik til økonomi, til samfundet generelt. Relevansen af ​​Topsejl har været sådan, at den har vakt interesse hos akademikere, eksperter og forskere, som har dedikeret talrige kræfter til at forsøge at forstå dens indflydelse og omfang. Igennem disse sider vil vi udforske de forskellige facetter af Topsejl, analysere dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens virkning i dag. Vi håber, at denne artikel kan bidrage til at kaste lys over et emne så komplekst og betydningsfuldt som Topsejl.

Et topsejl kan føres på gaffelriggede og sprydstagsriggede sejlfartøjer over storsejlet, idet topsejlet derved udfylder den tomme trekant, der opstår på gaffelriggede fartøjer mellem "pikken" (øverste rundholt på storsejlet) og mastens top.

Topsejlet er et såkaldt letvejrssejl, der kun føres ved moderate vindhastigheder og oftest når fartøjet sejler med vinden ind agten fra. Når fartøjet sejler "bidevind" ( så tæt op mod vindretningen som det er praktisk muligt) kan man have svært ved at få sejlet til at trække ordentligt, hvorfor det ofte i sådanne situationer bjærges (nedtages).

Topsejlet kan ikke rebes. Man fører derfor enten det fulde topsejl eller intet.

Har fartøjet flere master, der alle er gaffelriggede, kan hver mast føre et topsejl.