I dagens verden er Tjenestefolk blevet et emne af generel interesse, der har fanget opmærksomhed fra flere målgrupper. Uanset om det er på grund af dets relevans i det moderne samfund eller dets indvirkning på historien, har Tjenestefolk formået at generere en bred vifte af meninger og perspektiver. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indvirkning på den globale økonomi, har Tjenestefolk været genstand for utallige debatter og diskussioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Tjenestefolk, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens implikation på forskellige områder. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi søge at tilbyde en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå vigtigheden og virkningen af Tjenestefolk i dagens verden.
Tjenestefolk er en ældre fællesbetegnelse for ansatte i en eller anden form hos et herskab, i et (større) hjem/husholdning på landet, f.eks. på en gård eller i byen. De kan være mandlige eller kvindelige og ansat – fæstet – til at arbejde for arbejdsgiveren inden- eller udendørs. Betegnelsen kan bl.a. omfatte en kusk, tjener, tjenestepige, dreng, karl osv. Betegnelsen benyttes også om en hel gruppe af mennesker i et samfund, der har denne stilling, d.s.s. tyende. Forholdene for denne samfundsklasse var tidligere meget dårlig med underbetaling og udnyttelse, men ofte kunne der dog udvikle sig et nært forhold mellem herskab og tyende. Dronningen har for eksempel en selskabsdame eller en sekretær