Tjekhovs gevær

I dagens verden er Tjekhovs gevær blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. Det er blevet et punkt for diskussion og debat på forskellige områder, hvad enten det er på et personligt, professionelt eller akademisk plan. Virkningen af ​​Tjekhovs gevær er blevet mærket i samfundet på en betydelig måde, hvilket har genereret modstridende meninger og udløst forskning og undersøgelser, der søger at dykke dybere ned i dens implikationer. Siden starten har Tjekhovs gevær fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden, hvilket har vakt ægte interesse og motiveret fagfolk og eksperter til at tage fat på dets forskellige facetter og dimensioner. I denne sammenhæng er det vigtigt fuldt ud at udforske Tjekhovs gevær's rolle i dag og dets indflydelse på dagligdagen, samt reflektere over dets projektion i fremtiden.

Geværet over kaminhylden

Tjekhovs gevær (russisk: Чеховское ружьё) er et fortælleprincip der dikterer, at ethvert element i en historie skal være nødvendigt, og irrelevante elementer skal fjernes. Hvis en forfatter for eksempel introducerer et gevær i en historie, skal der være en grund til det, fx at det bliver affyret senere i plottet. Ved historiens slutning, skal alle elementer have været i spil på et eller andet tidspunkt. Nogle forfattere, fx Hemingway, tilslutter sig ikke dette princip.

Princippet er flere gange, med nogen variation, blevet beskrevet i breve af Anton Tjekhov, som vejledning til unge dramatikere.[1][2][3][4]

I nyere tid, hvor fx filmkunsten gør det muligt at konstruere scener, der i kompleksitet og mængde af elementer, hverken er bundet eller kan drage nytte af en teaterscenes fysiske begrænsninger, bliver begrebet også brugt til at betegne et plotelement, der præsenteres tidligt i en historie, hvis betydning for handlingen først viser sig senere.[5][6] Denne brug af begrebet afviger fra Tjekhovs oprindelige hensigt med princippet, som vedrører narrativ bevarelse og nødvendighed, snarere end betydning for plottet. Dvs. et element kan ikke være et Tjekhovs gevær i den oprindelige betydning, hvis ikke hele fortællingen efterlever princippet.

Eksempler

Princippet praktiseres nærmest bogstaveligt i mange af James Bond-filmene, hvor agenten bliver udstyret med nye gadgets i begyndelsen af en mission – såsom et armbånd med indbygget skjult, håndledsaktiveret dartpistol i Moonraker[7] – og typisk vil hvert apparat komme til at spille en afgørende rolle i historien.[8] Princippet dikterer, at kun genstande, der bruges senere i historien, må præsenteres. En almindelig misforståelse er, at det er selve afsløringen, der er et Tjekhovs gevær plot-element. Der er imidlertid undtagelser i James Bond-filmene; fx i License to Kill, hvor Bond får et instant-kamera (med indbygget laserpistol), som kan tage røntgenbilleder, men det bliver brugt med det samme som komisk effekt og dukker ikke op igen i filmen.

Variationer

Ernest J. Simmons, (1903-1972)[9] skriver, at Tjekhov gentog det samme argument, hvilket kan forklare, at der er flere variationer.[10]

  • "Man må aldrig placere et ladt gevær på scenen, hvis det ikke bliver afflyret. Det er forkert at afgive løfter, man ikke har tænkt sig at holde."[11][12][13]
    (Her refererer "geværet" til en monolog, som Tjekhov anså overflødig og irrelevant til resten af stykket.)
  • "Fjern alt, der ikke har relevans for historien. Hvis du siger i første akt, at der hænger et gevær på væggen, skal det absolut affyres i anden eller tredje akt. Hvis det ikke skal affyres, skal det ikke hænge der." — Sergius Shchukin (1911) Erindringer/Memoirs .[14]
  • "Hvis du i første akt har hængt et gevær på væggen, så skal det affyres i det følgende akt. Ellers skal du ikke hænge det dér." [15]

Kritik

Ernest Hemingway hånede princippet i sit essay "The art of the short story ("Kunsten at skrive en novelle"),[16] og gav eksemplet med to personer, der introduceres og derefter aldrig nævnes igen i sin novelle "Fifty Grand". Hemingway værdsatte uvæsentlige detaljer, men indrømmede, at læserne uundgåeligt vil søge symbolik og betydning i dem.[17] Forfatteren Andrea Phillips bemærkede, at dét at tildele en enkelt rolle for hver detalje, gør en historie forudsigelig og efterlader den "farveløs".[18]

Donald Rayfield skrev i 1999, at der i Tjekhovs skuespil Kirsebærhaven, mod Tjekhovs eget råd, er to ladte skydevåben, der ikke affyres. De uaffyrede våben passer ind i stykkets tema om manglende eller ufuldstændig handling.[19][20]

Beslægtede begreber

  • Koncision - princippet om at være koncis og og fatte sig i korthed i skrift
  • Forvarsel (en:Foreshadowing - bebuder) – et plot-apparat, hvor der antydes, hvad der skal komme, for at vække interesse eller for at beskytte mod senere skuffelse
  • MacGuffin – en plotmotivator, der er nødvendig for plottet og karakterernes motivation, men ubetydelig, ligegyldig eller irrelevant i sig selv
  • Ockhams ragekniv – videnskabteoretisk princip om, at dén hypotese, der kræver det færreste antal forudsætninger, bør foretrækkes
  • Vildspor (en:Red herring) - bruges til at vildlede publikum ved fremhævelse af et bestemt element
  • Historien om den langhårede hund (en:Shaggy dog story) - en anekdote, der er mættet med irrelevante elementer, der er skabt til at lokke publikum ind i en falsk følelse af forventning, blot for at skuffe dem med en antiklimaktisk slutning eller pointe.
  • Deus ex machina – et plotelement introduceret ud af det blå for at løse en ellers uløselig situation

Referencer

  1. ^ Bitsilli, Petr Mikhailovich (1983). Chekhov's Art: A stylistic analysis. Ardis. s. x.
  2. ^ Daniel S. Burt (2008). The literature 100: A ranking of the most influential novelists, playwrights, and poets of all time. Infobase Publishing.
  3. ^ Bill, Valentine T. (1987). Chekhov: The silent voice of freedom. Philosophical Library.
  4. ^ Delaney, Brian M. (1990). "Chekhov's gun and Nietzsche's hammer: The biotechnological revolution and the sociology of knowledge". Berkeley Journal of Sociology. 35: 167-174. ISSN 0067-5830. JSTOR 41035505.
  5. ^ Foley, John Miles (16. september 2005). A Companion to Ancient Epic (engelsk). Wiley. ISBN 978-1-4051-0524-8.
  6. ^ Updike, John (30. december 2008). Due Considerations: Essays and Criticism (engelsk). Random House Publishing Group. ISBN 978-0-307-55580-9.
  7. ^ Britt, Ryan (8. november 2012). "Pay attention 007! 7 Bond gadgets which defy reason and practicality". Tor.com.
  8. ^ Hurley, Leon (1. februar 2017). "Chekhov's Gun is the movie trope that'll ruin everything once you know about it". Games Radar. Feature.
  9. ^
  10. ^
  11. ^ Skabelon:Cite letter
  12. ^ Чехов, А.П. (1. november 1889). "Чехов — Лазареву (Грузинскому) А. С.". Чехов А. П. Полное собрание сочинений и писем. АН СССР. Ин-т мировой лит.
  13. ^ Goldberg, Leah (1976). Russian Literature in the Nineteenth Century: Essays. Magnes Press, Hebrew University. s. 163.
  14. ^ Щукин, С.Н. (1911). "Из воспоминаний об А.П. Чехове" . Русская Мысль : 44.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  15. ^ Gurliand, Ilia (11. juli 1904). "Reminiscences of A.P. Chekhov". Театр и искусство (Teatr i iskusstvo - Theater and art) (28): 521.
  16. ^ The Art of the Short Story Ernest Hemingway.
  17. ^ Hunter, Adrian C. (april 1999). Complete with Missing Parts: Modernist short fiction as interrogative text (PDF) (Afhandling). Department of English Literature. Glasgow, UK: University of Glasgow. s. 126-127, 201-203. Arkiveret fra originalen (PDF) 2017-12-09. Hentet 2019-05-29.
  18. ^ Phillips, Andrea (2010-10-06). "The case against Chekhov's gun". Andrea Phillips (amerikansk engelsk). Hentet 2021-09-24.
  19. ^ Rayfield, Donald (2000). Anton Chekhov: A Life. Northwestern University Press. s. 580.
  20. ^ Rayfield, Donald (1999). Understanding Chekhov: A critical study of Chekhov's prose and drama. University of Wisconsin Press. s. 251.