Tine Bryld

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Tine Bryld, og udforske dens oprindelse, udvikling og relevans i dag. Fra dens første omtaler til dens indvirkning på det moderne samfund har Tine Bryld fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker gennem årene. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Tine Bryld, herunder dets historiske betydning, dets indflydelse på populærkulturen og dets rolle i hverdagen. Med et kritisk og indsigtsfuldt blik vil vi opdage, hvordan Tine Bryld har sat et varigt spor på forskellige områder, og forbliver et emne af interesse og diskussion i dag. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Tine Bryld!

Tine Bryld
Personlig information
Født18. december 1939(1939-12-18)
Frederiksberg
Død21. april 2011 (71 år)
SøskendeBirgit Begtrup,
Lena Vedel-Petersen Rediger på Wikidata
ÆgtefællerArne Gaardmand (fra 1975),
Claus Bryld (1961-1970) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedIngrid Jespersens Gymnasieskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRadiovært, forfatter, børnebogsforfatter, socialrådgiver Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPeter Sabroe-prisen (2007) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Tine Brylds hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tine Bryld, født Begtrup (18. december 1939 på Frederiksberg – 21. april 2011)[1] var en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.[2]

Tine Bryld var datter af dr. med. Erik Begtrup og Bodil Holm, og søster til Lena Vedel-Petersen. Efter endt uddannelse til socialrådgiver blev hun i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Senere arbejdede hun som socialrådgiver på Christiania og fungerede tillige som rådgiver for Socialministeriet i Christiania-spørgsmålet samt medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse. Hun er en af stifterne bag Børns Vilkår. Hun fik 3 børn.[3]

Hun var særlig kendt for radioprogrammet Tværs på P1; en brevkasse, hvor hun fra 1972 rådgav unge om alt fra kærlighedssorger over seksualitet til mobning og tilværelsen som skilsmissebarn. Tine Bryld trak sig tilbage fra programmet i efteråret 2008.

Derudover har hun gennem mange år haft en fast brevkasse i ugebladet Alt for Damerne, ligesom hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf trilogien Liv og Alexander fra 1982-1984 nok er den mest kendte.

Tine Bryld var gift to gange; først 1961-1968 med historiker Claus Bryld, anden gang (fra 1975) med arkitekt Arne Gaardmand. Han døde i 2008. Med sin første mand fik hun to børn; Esben (f. 1965) og Lea (f. 1967), mens hun med Arne Gaardmand fik datteren Iben (f. 1977).

Politisk var Bryld en overgang medlem af Venstresocialisterne, som hun i 1975 var folketingskandidat for. Hun var gennem årtier aktiv på venstrefløjen, bl.a. var hun i 1986 mægler under besættelsen af Ryesgade 58.

Bryld døde efter længere tids sygdom som følge af en hjerneblødning og blev 28. april 2011 bisat fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i København. I 2013 blev Tine Bryld Prisen, der har ophav i den private socialfaglige organisation Projekt Plan B, hvor Bryld var bestyrelsesmedlem de sidste seks år af sit liv, uddelt for første gang. I 2017 blev en plads overfor Radiohuset på Frederiksberg døbt Tine Brylds Plads.[4] I 2022 udgav PostNord et frimærke med hende som del af en serie med ti markante kvinder.[5]

Bibliografi

Tine Brylds aktiviteter som skribent spænder fra romaner og essays til faglitteratur inden for den sociale områder, hvori hun har årelang erfaring. Blandt hendes bøger kan nævnes:

  • Pige Liv, 1982 – (roman)
  • Befri dit liv, 1983 – (roman)
  • Liv og Alexander, 1984 – (roman)
  • En rift i huden, 1986 – (roman)
  • Hvid som sne, 1988 – (roman)
  • Talkshow, 1990 – (roman)
  • De nederste i Herstedvester, 1992
  • Gadeliv, 1994
  • Smilende rygge – Ghana, 1994
  • Nora, 1995
  • Ikke en engel, 1997
  • Liv og Alexander 1-3, 1997 – (roman)
  • I den bedste mening, 1998 – (biografi)
  • Hjemmestyrets børn – årgang '79, 2002
  • Tværs, 2002
  • Et par vamle gule underhylere – Når man kender voldtægtsmanden – Er det voldtægt? – Jeg skulle bare have sagt stop, 2004 – (essay)
  • I lyst og vold, 2004

Desuden udgav Gitte Løkkegaard portrætbogen Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt i 2009.[6]

Hædersbevisninger

Tine Bryld fik en plads opkaldt efter sig i 2017.

Tine Bryld modtog en lang række priser og hædersbevisninger:[2]

Se også

Kildehenvisninger

  1. ^ "Tine Bryld er død". Ritzau. Politiken. 21. april 2011. Hentet 21. april 2011.
  2. ^ a b "Tine Bryld (f. 1939)". litteraturpriser.dk. Hentet 21. april 2011.
  3. ^ Ekstra Bladet – Tine Bryld bisat
  4. ^ Tine Brylds plads er ved Radiohuset af Noe Habermann. Magasinet KBH, 21. april 2017.
  5. ^ Først fik Tine Bryld en plads på Frederiksberg: Nu får hun en ny, stor anerkendelse af Julie Stougaard. Frederiksbergliv, 23. maj 2022.
  6. ^ Dorte Remar (19. oktober 2009). "Altings dobbelthed". Kristeligt Dagblad.
  7. ^ Her er Danmarks mest betydningsfulde kvinde af Kasper Madsbøll Christensen. dr.dk, 5. juni 2015.

Eksterne henvisninger