Tidselordenen

I dagens verden er Tidselordenen blevet et relevant emne, der påvirker forskellige aspekter af vores daglige liv. Dens indflydelse er tydelig på områder som økonomi, politik, samfund og kultur. Fra Tidselordenen har det skabt en intens debat, der søger at forstå dens implikationer og konsekvenser i dybden. Da Tidselordenen fortsætter med at få relevans, er det afgørende at analysere dets forskellige facetter og forstå, hvordan de påvirker vores virkelighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Tidselordenen og dens indflydelse på vores hverdagskontekster.

Tidselordenen (engelsk: Order of the Thistle, egentligt The Most Ancient and Most Noble Order of the Thistle) er en skotsk ridderorden.

I sin nuværende udgave er ordenen stiftet den 29. maj 1687 af kong Jakob 7. af Skotland (også kendt som kong Jakob 2. af England og Irland).[1]

Ordenen er den fornemste ridderorden i Skotland, og den er den næst fornemste orden i Storbritannien. Den rangerer lige efter Hosebåndsordenen. Riddere af tidslen, der blev udnævnt til hosebåndsridder, udtrådte tidligere af tidselordenen. Ordenen består af én klasse. Den regerende monark er ordensherre.

Antal medlemmer

Oprindeligt havde ordenen otte medlemmer, men det var muligt at udnævne 12 riddere. Fra 1827 blev det muligt at udnævne 16 ordinære medlemmer. De kongelige riddere og ladyer anses for at være ekstra medlemmer.

Udenlandske medlemmer

Kong Olav 5. af Norge er den eneste udlænding, der har været ridder af Tidselordenen. Han var født på Sandringham House i Norfolk, England som søn af prinsesse Maud af Wales (dronning Maud af Norge) og dattersøn af kong Edward 7. af Storbritannien. Olav 5. blev optaget i ordenen i 1962. Dette skete i forbindelse med det første statsbesøg i Skotland i 150 år.

Kvindelige medlemmer

Kongen eller den regerende dronning er ordensherre. I ordenens historie er der kun blevet udnævnt to kongelige ladyer. Det er den skotsk fødte dronning Elizabeth Bowes-Lyon, der blev udnævnt i 1937, og Prinsesse Anne af Storbritannien, der blev udnævnt i år 2000.

Fra 1987 er det muligt for kvinder at blive udnævnt som ordinære ladyer i ordenen. I 1996 blev direktøren for den skotske opera Marion Anne Fraser udnævnt til lady i egen ret (Lady in her own right). Lady Marion Fraser var højkommissær for den skotske kirke i 1994-1995.

Titler

Borgerlige mænd, der optages i ordenen, tiltales med den lavadelige titel ’’Sir’’. Deres hustruer tiltales Lady. En kvinde, der optages i ordenen, betragtes som ’’Lady i egen ret’’. Denne titel rangerer højere end titlen Dame, der tildeles kvindelige medlemmer af lavere ridderordner. Adelige medlemmer af ordenen beholder deres hidtidige titler fx Lord, Sir eller Lady.

Mandlige medlemmer kan skrive KT (Knight of the Thistle) efter deres navn, mens kvindelige medlemmer kan skrive LT (Lady of the Thistle) efter deres navn.

Nuværende medlemmer af ordenen

Ordensherre

Kongelige riddere og ladyer

Ordinære riddere og ladyer

Kilder

Artiklen bygger helt eller delvist på Norsk Wikipedia.

Referencer

  1. ^ Peter Galloway: «The Most Ancient and Most Noble Order of the Thistle», i Guy Stair Sainty og Rafal Heydel-Mankoo: World Orders of Knighthood and Merit, første bind, Buckingham: Burke's Peerage, 2006, s. 333–340.