Theofrastos
I dagens verden er Theofrastos blevet et emne med konstant interesse og debat. Der er mange aspekter omkring Theofrastos, der gør det relevant for forskellige områder af samfundet. Fra dens indflydelse på økonomien, politik og kultur, til dens indflydelse på folks daglige liv, fremstår Theofrastos som et emne af stor betydning. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Theofrastos og analysere dens relevans i forskellige sammenhænge. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning vil vi søge at bedre forstå Theofrastos og dens plads i nutidens verden.
| Theofrastos Hellenismen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 371 f.v.t.  Eresos, Grækenland |
| Død | 287 f.v.t. Athen, Grækenland |
| Nationalitet |  Græsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Peripatetiske skole |
| Elev af | Platon, Aristoteles |
| Beskæftigelse | Fysiker, botaniker, forfatter, filosof |
| Fagområde | Botanik |
| Elever | Praxiphanes, Menander, Demotimus[1], Metrocles[2], Chamaeleon med flere |
| Kendte værker | De causis plantarum, Historia Plantarum, Mennesketyper eller Karaktéres, Metafysik, De sensu |
| Bevægelse | Peripatetiske skole |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog. Han var elev af Platon og Aristoteles, og efterfulgte sidstnævnte som leder for den peripatetiske skole i Athen. Det var Aristoteles selv, der gav ham navnet "Theofrastos" (= Gud-taleren, den der taler guddommeligt). [3] Han var en meget populær pædagog og leder i mere end 30 år, og skolen havde på et tidspunkt over 2.000 studerende, deriblandt den senere komedieforfatter Menander. Theofrastos arbejdede med de fleste videnskaber, og populariserede ofte andres viden. Da Ptolemaios Soter påbegyndte sit berømte bibliotek i Alexandria, var det Aristoteles' og Theofrastos' bibliotek i Athen, der var hans udgangspunkt. [4]
Hans vigtigste bidrag var hans to afhandlinger i botanik, Historia Plantarum ("Planternes historie") og De Causis Plantarum ("Årsager til plantevækst"). I mere end 1.500 år var disse bøger hovedværker indenfor botanikken. Begge bøger indeholder nøjagtige observationer af planternes opbygning – næsten 500 arter i alt. Han var den første, som skrev om bestøvning og planternes formering. Bøgerne indeholder også praktiske oplysninger om kultivering, plantesygdomme og podning, foruden anvendelse af planterne indenfor medicinen.
Carl von Linné kaldte Theofrastos for "botanikkens far".
Henvisninger
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56), Random house, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7
- ^ Stuart Kelly; The book of lost books (s. 56)
Kilder
- Chr. Gorm Tortzen, Dette må undersøges nærmere – Theofrast og botanikkens grundlæggelse, Museum Tusculanums Forlag, 2003. ISBN 978-87-7289-866-7.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
