The Underground Railroad
Den følgende artikel vil udforske virkningen af The Underground Railroad på det moderne samfund. The Underground Railroad har været et emne af interesse og debat gennem årene, hvilket har skabt modstridende meninger blandt eksperter og den brede offentlighed. Denne figur/person/tema har sat et uudsletteligt præg på populærkultur, politik, økonomi og mange andre aspekter af det moderne samfund. Gennem en detaljeret analyse vil vi forsøge at belyse The Underground Railroads indflydelse på forskellige områder, samt undersøge dens relevans i den aktuelle kontekst. Forskellige perspektiver vil blive behandlet, og der vil blive fremlagt argumenter, der inviterer til refleksion og debat om dette emne.
The Underground Railroad (dansk: Den underjordiske jernbane) var et uformelt og hemmeligt netværk af ruter og opholdssteder, som slaver fra de amerikanske sydstater benyttede i 1800-tallet til at flygte fra slaveriet og nå i sikkerhed i Nordstaterne eller Canada. De fik hjælp til flugten fra abolitionister (modstandere af slaveriet) og andre som kvækerne, der har forståelse for sagen.[1] Begrebet blev også benyttet om de abolitionister, både sorte og hvide, frie og slaver, der hjalp flygtningene.[2] Andre flugtruter førte til Mexico eller over havet.[3]
Begrebet opstod tidligt i 1800-tallet og højdepunktet var mellem 1850 og 1860. Der er anslået, at i 1850 havde omkring 100.000 slaver undsluppet via "jernbanen".[4] Britisk Nord-Amerika, hvor slaveri var forbudt og amerikansk lov ikke var gældende, var et populært mål, da den lange grænse havde flere steder, som kunne krydses ubemærket. Mere end 30.000 mennesker skulle være undsluppet ad denne rute på dennes højdepunkt,[5] selvom amerikanske tal fra folketællinger ikke kan redegøre for mere end 6.000.[6]
De flygtendes historier er dokumenteret i Underground Railroad Records, en samling historier og beskrivelser af de ruter, som 649 flygtende slaver benyttede gennem netværket. William Still, en afroamerikansk abolitionist og kendt som "The father of the Underground Railroad",[7] benyttet sine detaljerede dokumenter i bogen The Underground Railroad, baseret på interviews med flygtede slaver, som han skjulte og hjalp videre til friheden.[8] En anden fremtrædende person i netværket var Harriet Tubman.
Referencer
- ^ «Underground Railroad» hos Dictionary.com. Citat: «A network of houses and other places abolitionists used to help slaves escape to freedom in the northern states or in Canada...» —American Heritage Dictionary
- ^ «The Underground Railroad». Public Broadcasting Service.
- ^ «Purpose and Background». Taking the Train to Freedom. National Park Service.
- ^ Vox, Lisa: «How Did Slaves Resist Slavery?» Arkiveret 11. juli 2011 hos Wayback Machine, African-American History, About.com
- ^ «Settling Canada Underground Railroad». Historica. Sitat: «Between 1840 and 1860, more than 30,000 American slaves came secretly to Canada and freedom.»
- ^ «From slavery to freedom» Arkiveret 13. juli 2007 hos Wayback Machine (PDF), The Grapevine, ss. 3–5.
- ^ «William Still, Darby, and the Desegregation of Philadelphia Streetcars», DarbyHistory.com
- ^ Still's Underground Rail Road Records hos Google Books
Litteratur
- Blight, David W. (2001): Passages to Freedom: The Underground Railroad in History and Memory. Smithsonian Books. ISBN 1-58834-157-7.
- Chadwick, Bruce (2000): Traveling the Underground Railroad: A Visitor's Guide to More Than 300 Sites. Citadel Press. ISBN 0-8065-2093-0.
- Frost, Karolyn Smardz; Osei, Kwasi (2007): I've Got a Home in Glory Land: A Lost Tale of the Underground Railroad. Farrar, Straus & Giroux. ISBN 978-0-374-16481-2.