The Spy Who Loved Me
I denne artikel skal vi udforske den spændende verden af The Spy Who Loved Me. The Spy Who Loved Me er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden og har skabt en hidtil uset interesse i forskellige samfund og sektorer. I årenes løb har The Spy Who Loved Me haft en betydelig indflydelse på samfundet og påvirket den måde, folk interagerer, kommunikerer og ser verden omkring dem på. Siden dets fremkomst har The Spy Who Loved Me været genstand for debat, undersøgelse og beundring, hvilket gør det til et fascinerende og konstant udviklende emne. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af The Spy Who Loved Me, udforske dens oprindelse, dens virkning og dens relevans i dag.
| The Spy Who Loved Me | |
|---|---|
| Overblik | |
| Originaltitel | The Spy Who Loved Me |
| Dansk titel | Spionen der elskede mig |
| Genre | Actionfilm, spionagefilm, thrillerfilm, eventyrfilm, Film baseret på litteratur  |
| Instrueret af | Lewis Gilbert |
| Manuskript af | Christopher Wood, Richard Maibaum |
| Baseret på | James Bond |
| Medvirkende | Cyril Shaps, Edward de Souza, Albert Moses, Roger Moore, Valerie Leon, George Baker, Bob Sherman, Michael Billington, Milton Reid, Vernon Dobtcheff med flere |
| Fotografering | Claude Renoir |
| Klip | John Glen |
| Scenografi | Ken Adam |
| Filmmusik | Nobody Does It Better / After the Storm, The Spy Who Loved Me – Original Motion Picture Score |
| Musik af | Marvin Hamlisch |
| Produceret af | Albert R. Broccoli |
| Distributør | InterCom, United Artists, Netflix |
| Udgivelsesdato | 25. august 1977 (Tyskland), 1977 |
| Længde | 125 min. |
| Oprindelsesland | Storbritannien, Australien |
| Sprog | Engelsk |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| i SFDb | |
| The Spy Who Loved Mes hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
The Spy Who Loved Me (Spionen der elskede mig) er en britisk actionfilm fra 1977. Filmen er den tiende i EON Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming.
Filmens titel stammer fra Flemings roman The Spy Who Loved Me men efter aftale med Fleming, der tilsyneladende havde fortrudt sin historie, måtte man kun bruge netop titlen på romanen.[1] Til handlingen måtte man derfor skrue en ny historie sammen, hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort. Der måtte en række forfattere og manuskripter til,[2][3] før Christopher Wood havde fundet succes-formlen.[4] En tanke om at benytte figuren Blofeld og terrororganisationen SPECTRE fra tidligere film måtte dog droppes efter protester fra Kevin McClory, der gjorde krav på rettighederne til dem.[5] Men da filmen til gengæld ikke havde noget med en af de oprindelige romaner, autoriserede EON Productions Wood til at skrive en på basis af filmmanuskriptet. Det blev til James Bond, The Spy Who Loved Me, der udkom samme år.[6]
For at få plads til scenerne med det indre af supertankeren Liparus var det nødvendigt at opføre et nyt studio, 007 Stage, hos Pinewood Studios for 1, 8 mio. USD.[7] Ved de udvendige scener med skibet blev der benyttet modeller, der blev filmet i Bahamas.[4] Til scenen hvor Lotus Esprit-bilen bliver forvandlet til en undervandsbåd blev der benyttet syv modeller og mock-ups til at vise de forskellige stadier i forvandlingen.[4] Kun en enkelt bil fungerede faktisk som undervandsbåd.[8] Den var dog ikke vandtæt, så de ombordværende måtte have dykkerudstyr på.[9]
Plot
En britisk og en sovjetisk ubåd forsvinder på mystisk vis. James Bond og den sovjetiske agent major Anya Amasova sættes på sagen. De støder på hinanden i Egypten og på den tårnhøje Jaws, der arbejder for skurken Stromberg, der vil skabe et nyt Atlantis.
Crew
- Producent: Albert R. Broccoli
- Manuskript: Christopher Wood og Richard Maibaum
- Instruktør: Lewis Gilbert
Medvirkende
- Roger Moore – James Bond
- Curt Jurgens – Carl Stromberg
- Barbara Bach – Major Anya Amasova
- Richard Kiel – Jaws
- Caroline Munro – Naomi
- Walter Gotell – General Gogol
- Goeffrey Keen – Britisk forsvarsminister
- George Baker – Kaptajn Benson
- Michael Bilington – Sergei
- Bernard Lee – M
- Desmond Llewelyn – Q
- Lois Maxwell – Miss Moneypenny
Eksterne henvisninger
- The Spy Who Loved Me på Internet Movie Database (engelsk)
- The Spy Who Loved Me på Filmdatabasen
- The Spy Who Loved Me på Scope
- The Spy Who Loved Me i Svensk Filmdatabas (svensk)
- The Spy Who Loved Me på AlloCiné (fransk)
- The Spy Who Loved Me på MovieMeter (nederlandsk)
- The Spy Who Loved Me på AllMovie (engelsk)
- The Spy Who Loved Me hos American Film Institute (engelsk)
- The Spy Who Loved Me på Turner Classic Movies (engelsk)
- The Spy Who Loved Me på The Movie Database (engelsk)
Noter
- ^ Barnes, Alan; Hearn, Marcus (2001). Kiss Kiss Bang! Bang!: the Unofficial James Bond Film Companion. Batsford Books. s. 121. ISBN 978-0-7134-8182-2.
- ^ Anthony Burgess (3. april 2014). You've Had Your Time. Random House. s. 313. ISBN 978-1-4735-1239-9.
- ^ Goldberg, Lee (1983). "Richard Maibaum 007's Puppermaster". Starlog: 63.
- ^ a b c Inside the Spy Who Loved Me. The Spy Who Loved Me Ultimate Edition DVD, Disk 2
- ^ "The Spy Who Loved Me: Script History". Arkiveret fra originalen 13. februar 2006. Hentet 3. september 2007.
- ^ Wood, Christopher (1977). James Bond, The Spy Who Loved Me. Glidrose Publications. ISBN 0-446-84544-2.
- ^ Frayling, Christopher (2005). Ken Adam and the Art of Production Design. London/New York City: Macmillan Publishers. s. 179. ISBN 978-0-571-22057-1.
- ^ Auto Evolution (ae), "Wet Nellie: The Second Most Famous Bond Car", Alex Oagana, 9. maj 2011 (besøgt 13. november 2013)
- ^ THM Magazine, "James Bond’s “Wet Nellie” Hits Nearly $1 Million at Auction" Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine, Matt Gergeni, 10 september 2013 (besøgt 13. november 2013)