Territorium (suverænitet)
I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Territorium (suverænitet), analysere dets indvirkning på nutidens samfund og dets relevans i forskellige sammenhænge. Territorium (suverænitet) har været genstand for diskussion og debat gennem historien, og har været et emne af interesse for en bred vifte af mennesker, fra eksperter på området til den brede offentlighed. I årenes løb har Territorium (suverænitet) udviklet sig og tilpasset sig de skiftende realiteter i den moderne verden og spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi forstår og konfronterer forskellige udfordringer. Gennem en detaljeret og udtømmende undersøgelse af Territorium (suverænitet) søger vi at kaste lys over dets mindre udforskede dimensioner og tilbyde nye perspektiver, der beriger debatten omkring dette emne.
For alternative betydninger, se Territorium. (Se også artikler, som begynder med Territorium)
Et lands territorium er det område på landjorden og i havet ud for landets kyst, som den pågældende stat har suverænitet over. Territoriets omfang og grænser er fastlagt ved mere eller mindre fredelige reguleringer i historiens løb. Tidligere blev territoriet ofte bestemt gennem forhold som tradition, erobringer, fredsslutninger og fyrsters ægteskaber eller arvekrav, mens man i dag ofte vil påberåbe sig folkeretten eller (modsat) princippet om "ikke-indblanding i fremmede staters indre anliggender".
Hvis man betragter territoriet som en bestemt befolkningsgruppes retmæssige hjemstavn, nærmer begrebet sig den anden betydning, som det har, nemlig hvor det drejer sig om en populations, et pars eller et individs ynglerevir. Se yngleterritorium. Denne brug af ordet volder store etiske og folkeretlige problemer i forbindelse med mindretalsrettigheder, folkefordrivelser og etniske udrensninger.
Den del af en stats territorium, der er hav, benævnes gerne søterritoriet. I Danmark er søterritoriet ikke en del af kommunerne, men er underlagt staten.