Temistocle Solera
I dag er Temistocle Solera et emne, der vækker stor interesse og opmærksomhed verden over. I mange år har Temistocle Solera været genstand for undersøgelse og forskning af eksperter på området, og dens betydning øges kun med tiden. Både i den akademiske og offentlige sfære har Temistocle Solera skabt dybe debatter og refleksioner over dens indflydelse på samfundet og dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver af Temistocle Solera, analysere dets relevans og implikationer i forskellige sammenhænge.
| Temistocle Solera | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. december 1815  Ferrara, Italien |
| Død | 21. april 1878 (62 år) Milano, Italien |
| Gravsted | Cimitero Monumentale di Milano |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Pavia |
| Beskæftigelse | Komponist, digter, librettist |
| Genre | Opera |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Temistocle Solera (født 25. december 1815, død 21. april 1878) var en operakomponist og librettist.
Udvalgte værker
Kompositioner
- Ildegonda (1840)
- Il contadino d'Agleiate (1841) (revision: La fanciulla di Castelguelfo i 1842)
- Genio e sventura (1843)
- La hermana de palayo (1845)
Libretti
- Oberto, conte di San Bonifacio (Giuseppe Verdi, 1839)
- Galeotto Manfredi (Hermann; 1842)
- Nabucco (Giuseppe Verdi, 1842)
- I Lombardi alla prima crociata (Giuseppe Verdi, 1843)
- Giovanna d'Arco (Giuseppe Verdi, 1845)
- Attila (Giuseppe Verdi, 1846)
- La conquista di Granata (Don Pascual Juan Emilio Arrieta y Corera, 1850)
- La fanciulla delle Asturie (B. Secchi; 1856)
- Sordello (A. Buzzi; 1856)
- Pergolesi (A. Ronchetti-Monteviti; 1857)
- Vasconcello (A. Villanis; 1858)
- Una notte di festa (A. Villanis; 1859)
- L'espiazione (Achille Peri, 1861)
- Zilia (Gaspar Villate, 1877)