I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Tebusk, som har fået stor relevans i de senere år. Tebusk er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mennesker inden for forskellige områder, fra akademikere til professionelle, på grund af dets gennemslagskraft og relevans i dagens samfund. Gennem historien har Tebusk været genstand for undersøgelse, debat og refleksion, hvilket viser dens betydning i forskellige discipliner. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Tebusk, udforske dens forskellige facetter, dens udvikling over tid og dens indflydelse på det moderne samfund.
Tebusk | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
Familie | Ericaceae (Lyng-familien) |
Slægt | Camellia (Kamelia) |
Art | C. sinensis |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tebusk (Camellia sinensis) er den plante, man laver grøn, hvid, oolong, pu-erh eller sort te af. Tidligere hed planten Thea bohea eller Thea viridis. Den er en stor busk eller et lille træ med en slank, kuplet vækstform.
Verdens ældste tetræ skal stå på Simao-egnen i Yunnan. Det regnes for 1.700 år gammelt, det er 20 m højt og har en stammetykkelse på 1 m.
Barken er først blank og lysegrøn, men bliver snart brun. Senere bliver den gråbrun og ru. Bladene sidder spredt, og de er elliptiske med groft takket rand. Oversiden er skinnende grøn med forsænkede ribber, mens undersiden er lysegrøn.
Blomstringen sker i oktober. Blomsterne sidder enligt eller i små grupper ved bladhjørnerne. De er hvide med masser af gule støvdragere.
Rodnettet er meget fint forgrenet, og planten er afhængig af et samliv med flere mycorrhizasvampe.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 12 x 6 m (20 x 10 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Tebusken hører hjemme i den subtropiske og fugtige del af Kina, hvor den vokser i veldrænet, gerne let sur jord.
Shui-sa-pa ("Vandgran-lunden") er det sted, hvor professor C.T. Hwa fandt en naturlig bevoksning med fuldvoksede, frøbærende træer af vandgran (Metasequoia glyptostroboides) om efteråret i 1947. Stedet ligger i 1.050 m højde, hvor der er en flad dal langs en lille flod ca. 60 km sydøst for Yangtze i Li-chuan distriktet, provinsen Hupeh. Stedet beskrives som en strimmel land langs hovedfloden, ca. 25 km lang og mindre end 1,5 km bred. Stedet har mest jordtyper, der består af forvitret sandsten. Vintrene er ret tørre, mens somrene er fugtige, da hovedparten af regnen falder i perioden juni-august. I dette område findes en meget righoldig flora, og her vokser tebusken i sin vilde form sammen med bl.a. hjertetræ, skæbnetræ, valnød, bjergskovranke, blå ene, blåbælg, druehyld, etagekornel, fersken, havehortensia, Henrys gedeblad, honningrose, høstanemone, japanmispel, japansk spiræa, Julianes berberis, kalopanax, kinapære, kinesisk astilbe, kinesisk elefantgræs, kinesisk ildtorn, lakgiftsumak, monoløn, pernykristtorn, Pilebladet dværgmispel, rynkeblad, skyrækker, smuk pieris, småbladet buksbom, sommerfuglebusk, stikkelsbærkiwi, stueazalea, tempeltræ, thunbergkløverbusk, vandgran, vinget benved og ægte kamelia[1]
Blomsterne dufter fint, men bladene har – i modsætning til oplysninger i mange beskrivelser – ingen duft.
Tebuskens skudspidser og blade bliver høstet og tørret til hvid, grøn, oolong og sort te. Se mere i artiklen om Te.
Søsterprojekter med yderligere information: |