Taps Sogn
I dagens verden er Taps Sogn en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Som årene skrider frem, bliver betydningen og virkningen af Taps Sogn mere tydelig i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på arbejdspladsen til dens indflydelse på sundhed og velvære er Taps Sogn blevet et konstant samtaleemne i alle typer rum. For fuldt ud at forstå dette fænomen og dets implikationer er det afgørende at analysere forskellige perspektiver og tilskynde til konstruktiv dialog omkring Taps Sogn. I denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Taps Sogn og dets indflydelse på nutidens samfund.
| Taps Sogn | |
|---|---|
 | |
| Oplysninger | |
| Stift | Haderslev Stift |
| Provsti | Kolding Provsti |
| Pastorat | Vejstrup-Hejls-Taps Pastorat |
| Kirke(r) | Taps Kirke |
| Kommune (før 2007) | Christiansfeld Kommune |
| Kommune (2007-) | Kolding Kommune |
| Indbyggere | 644 (2024)[1] |
| Medlemmer af Folkekirken | 502 (2024)[1] |
| Medlemsandel | 78 % |
| Hjemmeside | http://www.3menigheden.dk  |
| Sogneportalen | sogn.dk |
| J.P. Trap Kongeriget Danmark | Taps Sogn |
| Sognenummer | 7947 |
| DigDag | digdag.dk |
Taps Sogn er et sogn i Kolding Provsti (Haderslev Stift).
I 1800-tallet var Taps Sogn et selvstændigt pastorat. Det hørte til Nørre Tyrstrup Herred i Vejle Amt. Taps sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Christiansfeld Kommune, hvis nordlige del inkl. Taps indgik i Kolding Kommune ved strukturreformen i 2007.
I Taps Sogn ligger Taps Kirke.
I sognet findes følgende autoriserede stednavne:
- Brænore (bebyggelse, ejerlav)
- Dalhavegård (landbrugsejendom)
- Dridevad (bebyggelse)
- Geltingskov (bebyggelse)
- Hjortvad (bebyggelse)
- Taps (bebyggelse)
- Tapsøre (bebyggelse, ejerlav)
- Tingskovhede (bebyggelse)
- Åstorp (bebyggelse, ejerlav)
- Åstorp Mark (bebyggelse)
Historie
Den 10. juli 1920 red Christian 10. over den gamle grænse på landevejen ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld ved Frederikshøj Kro.