I dagens verden er Tahmasp I et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets indflydelse på samfundet til dets relevans i populærkulturen har Tahmasp I genereret et bredt spektrum af diskussioner og debatter. Med en historie, der går årtier tilbage, har Tahmasp I udviklet sig og tilpasset sig forandringer i samfundet og bevaret sin indflydelse i flere aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af Tahmasp I og dens rolle i den moderne verden, analysere dens indvirkning og relevans på forskellige områder.
Shāh Tahmāsp I | |
---|---|
![]() Shāh Tahmāsp I | |
Shāh af Safavideriget | |
Kroning | 1524 |
Regerede | 1524-1576 |
Efterfølger | Ismail II |
Ægtefæller | Sultānum Begum Mawsillu Sultān Agha Khānum Sultānzāda Khānum Zahrā Bāji Khān-Parwar Khānum Huri-Khān Khānum Datter af guvernør af Dāghestan Aisha Begum Zainab Sultān Khānum Zahrā Bāji |
Børn | Ismā'īl II ... |
Far | Ismail I |
Mor | Shāh-Begi Khānum |
Født | 3. marts 1513 Shahabad, (Iran) |
Død | 25. maj 1576 |
Hvilested | Ardabil |
Religion | Shia-islam |
Tahmasp eller Tahmasb I (persisk: شاه تهماسب یکم) (22. februar 1514 – 14. maj 1576) var en indflydelsesrig shah af Iran, der havde den længste regeringstid af alle shaher af det Safavidiske dynasti. Han var søn af Ismail I og Shah-Begi Khanum.
Han kom til tronen, da han var 10 år i 1524, og i løbet af sin barndom havde han kun lidt magt og kom under kontrol af Qizilbash, et tyrkisk stammefolk, der dannede rygraden i safavidernes magt. Qizilbash-lederne kæmpede indbyrdes om retten til at være regenter for Tahmasp. Da han blev voksen, var Tahmasp i stand til at tage magten tilbage og kontrollere høvdingerne.