Tage Tage-Hansen
Denne artikel vil behandle emnet Tage Tage-Hansen, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder. I umindelige tider har Tage Tage-Hansen vakt menneskehedens nysgerrighed og intriger, hvilket har skabt både beundring og kontrovers. Gennem historien har Tage Tage-Hansen spillet en væsentlig rolle i samfundet, idet den har påvirket den måde, mennesker forholder sig til og opfatter deres miljø på. I denne forstand er det vigtigt grundigt at analysere og forstå de mange facetter af Tage Tage-Hansen med det formål at udvide vores viden og vision om verden omkring os. På denne måde sigter vi mod at belyse de forskellige implikationer og konsekvenser, som Tage Tage-Hansen har haft og fortsat har i dag.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Tage Tage-Hansen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. august 1849  |
| Død | 27. maj 1920 (70 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Læge, politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Tage Algreen Tage-Hansen [1] (25. august 1849 i Frederikshavn – 27. maj 1920 i Aarhus) var en dansk læge og politiker, far til Cai Tage-Hansen.
Tage-Hansen var søn af byskriveren i Frederikshavn og blev student i 1866, hvorefter han flyttede til København for at læse medicin. Han blev i 1873 cand.med., og startede karrieren som reservelæge i Hæren. Han videreuddannede sig derefter i udlandet. Hjemvendt blev han reservekirurg på Københavns Kommunehospital, men flyttede allerede i 1879 til Aarhus, hvor han nedsatte sig med egen praksis. I 1882 blev han overlæge ved det nyopførte Århus Amtssygehus på Frederiksbjerg, hvor han var ansat til sin død; fra 1901 tillige med titel af professor.
Han er blevet kaldt ganske betydningsfuld for den moderne kirurgi i Jylland og var da også sammen med P.W. Heiberg (1840-1920) fra Viborg en pioner. Ligeledes var han en stor fortaler for oprettelse af et universitet i Jylland og spillede gennem et kvart århundrede en vigtig rolle i de diskussioner, der gik forud for oprettelsen af Aarhus Universitet. Han var også initiativ til oprettelsen af Jysk Medicinsk Selskab, som han i 1914 blev den første formand for.
Fra 1888 til 1893 var han medlem af Aarhus Byråd og udviste her bl.a. interesse for byens vandværk, idet han fandt det vigtigt med ordnede forhold på vandområdet. Han spillede ligeledes en stor rolle i forbindelse med projekteringen af Århus Kommunehospital i begyndelsen af 1890'erne. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888 og Dannebrogsmand 1912. Han var i bestyrelsen for Aarhus Museums kunstafdeling, medlem af Aarhus Plejeforenings tilsynsraad og formand for Det røde Kors (1902).
Han er begravet i Aarhus. Der findes et portrætmaleri af Michael Ancher 1902 (familieeje) og af Knud Larsen 1917 (Aarhus Amtssygehus; skitse i familieeje). Plakette af Jenö Meister 1917.
Tage-Hansens Gade ved Aarhus Amtssygehus er er opkaldt efter Tage-Hansen.
Kilder
Noter
Eksterne henvisninger
- Tage Tage-Hansen på gravsted.dk
- Tage-Hansen, Tage i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak (1910)
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 23, 1942), forfattet af Otto C. Aagaard
- T. Tage-Hansen (1849-1920) - au.dk
