Sørøveri

Emnet for Sørøveri er et emne, der er blevet diskuteret og analyseret adskillige gange gennem historien. Fra gammel tid til moderne tid har Sørøveri været genstand for debat, forskning og refleksion. Dens indflydelse strækker sig til forskellige områder af livet, fra politik til kultur, økonomi og samfundet generelt. Med tiden har Sørøveri fået forskellige betydninger og er blevet fortolket på forskellige måder, hvilket har bidraget til dets betydning og relevans i nutidens verden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Sørøveri og forsøge at kaste lys over dets indvirkning og implikation i vores daglige virkelighed.

Piratflaget

Sørøveri - røveri til søs, også kendt som pirateri - er en forbrydelse, som gennem historien har spillet en afgørende betydning i flere områder. Et grundelement i sørøveri er skibets rolle - dels som bytte, dels som flugtfartøj. Meget sørøveri har fundet sted nær grænserne mellem forskellige lande, hvor sørøverne har kunnet skjule sig i ét land og plyndre i et andet. Dette har også været udnyttet i krigssammenhæng, hvor kapere har fået tilladelse til at tage fjendtlige skibe til fange – for indsatsen fik kaperen udleveret skibets ladning.

Udøvere af sørøveri kaldes sørøvere eller pirater.

Historie

Adam af Bremen skriver i sin krønike omkring 1076 at rejse i farvandet fra Jylland og Fyn til Sjælland var farlig på grund af pirater. Han skriver videre at Sjælland var overordentlig rig på guld fra sørøvertogter og at piraterne kaldet sig Wichingos (vikinger).[1]

Moderne pirater

Tilfangetagelse af moderne pirater ud for Somalias kyst.

Sørøveri er ikke længere et problem i europæiske farvande, men forekommer hyppigt fx i Det Sydkinesiske Hav.

Moderne pirater benytter højteknologi kombineret med lavteknologi i form af simple både og våben, og pirater benytter mobiltelefoner, moderne hurtigbåde, maskingeværer som AK-47 og til og med RPG'er (Rocket Propelled Grenades). Pirater aflytter beviseligt satellitkommunikation som Inmarsat for at beregne fragt og graden af risiko.[kilde mangler]

Se også

Henvisninger

  1. ^ Adam af Bremen (cirka 1076). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum. Arkiveret fra originalen 7. februar 2005. Hentet 11. august 2014. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp) Kapitel 6.


Spire
Denne artikel om kriminalitet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.