Sándor Kocsis er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem årene. Med en historie rig på væsentlige begivenheder og fakta har Sándor Kocsis sat et uudsletteligt præg på samfundet og har skabt utallige refleksioner og debatter. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag har Sándor Kocsis været genstand for undersøgelse, analyse og beundring af både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske i detaljer de forskellige aspekter af Sándor Kocsis, dets påvirkninger på forskellige områder og dets indflydelse på folks daglige liv.
Sándor Kocsis | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Kocsis Sándor ![]() 21. september 1929 ![]() Budapest, Ungarn ![]() |
Død | 22. juli 1979 (49 år) ![]() Barcelona, Spanien ![]() |
Gravsted | Montjuïc kirkegård, Sankt Stefansbasilikan[1] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller ![]() |
Deltog i | VM i fodbold 1954, Sommer-OL 1952 ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresborger i Budapest (2012) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sándor Kocsis Péter (født 21. september 1929 i Budapest, død 22. juli 1979 i Barcelona) var en ungarsk fodboldspiller, som i sin karriere spillede for Ferencváros TC, Budapest Honvéd, Young Fellows Zürich, FC Barcelona og det ungarske landshold.
Kocsis indledte sin karriere i Ferencváros lige efter afslutningen af anden verdenskrig. I 1950 skiftede han til Budapest Honvéd,[2] og her blev han den mest scorende i alle ligaer i Europa, med et gennemsnit på 1,1 mål/kamp.[3]
Han var med til at vinde det ungarske mesterskab fire gange: 1949, 1950, 1952 og 1955.[3]
Efter den ungarske revolution i 1956 flyttede Kocsis først til Schweiz og siden til Spanien.[2] Her blev han en vigtig spiller på FC Barcelona-holdet og var med til at blive spansk mester i 1959 og 1960.[3] I Barcelona fik han tilnavnet "Golden head" på grund af sine evner i hovedspillet. Han spillede i alt 240 kampe for Barcelona og scorede her 164 mål, og han var med til at vinde to spanske mesterskaber og to spanske pokaltitler.[4]
Kocsis trak sig tilbage fra fodbold i 1965.[2]
Kocsis debuterede på det ungarske landshold i 1948 i en kamp mod Rumænien, som Ungarn vandt 9-0, hvoraf Kocsis scorede to mål. Han blev hurtig en fast mand på holdet og nåede i alt 63 landskampe, inden han flyttede til Spanien og ikke længere kunne spille landsholdsfodbold. I sine landskampe scorede han i alt 69 mål.[5]
Han var blandt andet med til OL 1952 i Helsinki, hvor Ungarn først vandt over Rumænien og dermed kvalificerede sig til hovedturneringen. Efter sejr over Italien i første runde og over Tyrkiet i kvartfinalen blev det til sikker sejr over Sverige i semifinalen med 6-0, og i finalen mod Jugoslavien blev det til sejr på 2-0 og dermed guldmedaljer.[6] Kocsis spillede alle kampene og scorede i alt seks mål.[5]
OL-guldet blev for alvor begyndelsen på den ungarske fodbolds storhedstid og blev blandt andet fulgt op med meriterende sejr over England på 6-3 på Wembley i 1953. Ved VM i 1954 stillede Ungarn med stort set samme hold og var regnet som favoritter. Holdet spillede sig da også ret problemfrit til finalen, skønt semifinalen mod Uruguay måtte ud i forlænget spilletid, hvor Kocsis scorede to mål, der sikrede holdet finaleplads mod Tyskland. Her blev det undertippede tyske hold, der havde tabt med hele 8-3 til Ungarn i indledende runde, højst overraskende sejrherrer med 3-2 i det, der siden – særligt i Tyskland – er blevet betegnet som "Miraklet i Bern". Kocsis lavede i alt 11 mål i turneringen, hvilket kun siden er overgået af Just Fontaine.[7]
Kocsis fik senere leukæmi og døde 22. juli 1979 efter et fald fra 4. sal på et hospital i Barcelona.[3]