I artiklen præsenteret nedenfor vil emnet Svirrefluer blive behandlet fra forskellige perspektiver og tilgange. Dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens betydning i dag vil blive analyseret. Derudover vil dets implikationer på forskellige områder blive dykket ned i, fra det sociale til det videnskabelige, herunder de kulturelle og økonomiske aspekter. Vi vil søge at tilbyde en omfattende og global vision af Svirrefluer, så læseren kan forstå dens relevans og indflydelse i nutidens verden. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at dykke ned i de forskellige aspekter, der definerer Svirrefluer, ved at give detaljerede og opdaterede oplysninger om dette brede og mangfoldige emne.
Svirrefluer | |
---|---|
![]() Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukarya |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Diptera (Tovinger) |
Familie | Syrphidae |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Svirrefluer eller blomsterfluer (Syrphidae) er en familie af insekter med omkring 200 slægter og ca. 6.000 arter.[1] De er udbredt i alle verdensdele – undtagen på Antarktis. Svirrefluer hører ligesom myg og fluer til tovingeordenen. Mange arter er store og markante insekter, der desuden forekommer i stort individantal. De er kendt for deres evne til at stå stille i luften på svirrende vinger. Mange arter opsøger blomster, hvor de tager nektar og pollen.[2]
I Danmark er der siden 1850 registreret op mod 300 forskellige arter, hvoraf 10 arter vurderes til at være truede og 21 til at være sårbare. Den mest truede gruppe af danske svirrefluer er de arter, som er knyttet til skov med gamle træer, men også udtørring og dræning af enge og fugtige områder har betydet tilbagegang for mange arter.[3][4]
Svirrefluer varierer meget i størrelse og udseende. Hovedet er stort med veludviklede øjne. Bagkroppen er oftest bred med karakteristisk farvetegning, hvori især indgår gule og sorte farver.[2] Nogle arter laver mimicry med gedehamse, mens andre eksempelvis har mimicry med humlebier eller sandhvepse. Det er et eksempel på lighedsværn.
De fleste af de danske arter er knyttet til skovområder med fugtige skovenge og lysninger, men kan træffes på næsten alle biotoper med blomstrende planter – heriblandt i haver. I Danmark ses de mest fra april-september og er talrigest fra maj-juni.
Svirrefluer står – som navnet antyder – i kortere perioder helt stille i luften og flytter sig i hurtige ryk.
Svirrefluerne er generelt et nyttedyr, da de er vigtige bestøvere af blomster og frugttræer.
Larverne fra omkring 100 af arterne lever desuden af bladlus.
Eksempler på de globalt omkring 200 slægter og 6.000 arter:
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |