I dagens verden har Sveriges købstæder fået stor betydning på forskellige områder af vores liv. Fra politik til teknologi, kultur og samfund er Sveriges købstæder blevet et emne for konstant samtale og debat. Meningerne om Sveriges købstæder varierer meget, hvilket viser den kompleksitet og betydning, den har i dag. Denne artikel vil forsøge at udforske forskellige aspekter af Sveriges købstæder og dykke ned i dens virkning og relevans i dagens samfund. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på hverdagen har Sveriges købstæder skabt stor interesse, og det er afgørende at forstå dets rækkevidde og indflydelse på nutiden.
Listen viser Sveriges købstæder, inden for landets nutidige grænser, dvs. byer der har haft stadsprivilegium eller som nominelt har fået det, efter der ikke længere fandtes sådanne privilegier. De forskellige privilegier blev afviklet successivt i 1800- og 1900-tallet.
De byer, som fik stadsprivilegium i 1900-tallet, fik stort set ingen særlige privilegier i forhold til andre kommuner og de havde heller ikke egen jurisdiktion. Forskellene gjaldt da først og fremmest tilpasningen af de såkaldte "stadsstadgorna" (stadsvedtægter) samt navnet på det besluttende og det udøvende organ. Også disse forskelle forsvandt som følge af kommunalreformen i 1971, hvorved samtlige tilbageværende stadsrettigheder anses for definitivt afskaffet.
I listen er der desuden medtaget byer, der mistede stadsprivilegierne allerede inden kommunalreformen fra 1862 trådte i kraft. Sådanne byer anses normalt ikke for at have stadsrettigheder. I dag har begrebet "stad" ikke en officiel definition.
Det største antal kommuner med stadsprivilegium var 133, mellem 1951 (hvor Säffle blev stad) og 1967 (da Öregrund blev en del af Östhammar).
Det svenske stadsprivilegium er ikke helt det samme som det danske købstadsprivilegium. Byerne i de gamle danske områder fik tildelt købsstadsrettighederne efter de danske regler, som var lidt mindre restriktive end de svenske.