Svend Åge Madsen (forfatter)

I denne artikel vil vi udforske i detaljer Svend Åge Madsen (forfatter), et emne af stor relevans og interesse i dag. Svend Åge Madsen (forfatter) er et koncept, der har skabt stor polemik og debat på forskellige områder, lige fra det akademiske felt til det politiske og samfundsmæssige område generelt. I årenes løb har Svend Åge Madsen (forfatter) spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi opfatter og forstår verden omkring os på, dets implikationer har været dybtgående og har givet anledning til en bred vifte af divergerende meninger og perspektiver. Gennem en omfattende analyse vil denne artikel søge at kaste lys over kompleksiteten og relevansen af ​​Svend Åge Madsen (forfatter), undersøge dets historiske rødder, dets nuværende virkninger og dets projektion ind i fremtiden.

"Svend Åge Madsen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Svend Åge Madsen, se Svend Åge Madsen (flertydig).
Svend Åge Madsen
Personlig information
Født2. november 1939 (85 år)
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseScience fiction-forfatter, forfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDanske Dramatikeres Hæderspris (1987),
Søren Gyldendal-prisen (1985),
Kritikerprisen (1976),
De Gyldne Laurbær (2000),
Det Danske Akademis Store Pris (1972) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Svend Åge Madsens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Litterær frisørsalon: Littereturexchange Festival i Aarhus 2019
Foto Hreinn Gudlaugsson
Svend Åge Madsen (i midten) i samtale med Flemming Chr. Nielsen (tv.) og Klaus Rothstein på BogForum 2009 om Svend Åge Madsens bog Når man mailer, et omfattende uddrag af Madsens emails til vennen Flemming Chr. Nielsen siden 2000

Svend Åge Madsen (født 2. november 1939) er en dansk forfatter og dramatiker, bosat i forstaden Risskov ved Aarhus.[1] Han modtog i 1972 Det Danske Akademis Store Pris, fra 2005 er Svend Åge Madsen medlem af Det Danske Akademi.

Madsens stil er svær at klassificere entydigt, men eksistentialismen var tydelig i hans tidlige produktion.[2] I mange af hans værker har naturvidenskaben været et vigtigt tema, inspireret af hans aldrig fuldendte studium i matematik på Århus Universitet.[2] Desuden behandler han i flere værker fiktionens forhold til virkeligheden og viser derigennem et slægtskab med den primært sydamerikanske magisk realisme, men i en mere hverdagsnær form, der er blevet betegnet som fantastik.[3] Humoren er sjældent langt væk i hans værker, og gennem årene har han opbygget et meget komplekst værk, hvor personer, steder og begivenheder flettes ind i hinanden på kryds og tværs af romaner, noveller og skuespil.

Hovedmurstenene i romanværket udgøres af Sæt verden er til, Tugt og utugt i mellemtiden, At fortælle menneskene og Syv aldres galskab.[4] At man kan oversætte "Syv aldres galskab" til "Seven Ages Madness" og finde Svend Åge Madsens navn skjult i titlen understreger, at forfatterskabet er en lang tråd af finurlige ordspil, intertekstualitet og leg med retoriske stilfigurer ud over fortællingen, der udgør et gennemgående spor for sig.[kilde mangler]

Han er måske mest kendt som romanforfatter, men han har tillige skrevet en anselig mængde dramatik, blandt andet i forbindelse med, at han var husdramatiker ved Aarhus Teater i perioden 1983-1986, hvortil han skrev stykker som Svejk i tredie verdenskrig, Dr. Strangula og Det sidste suk.[2]

Bibliografi

Romaner

  • Besøget, 1963
  • Lystbilleder, 1964
  • Tilføjelser, 1967
  • Modsatterne og Omvendterne, 1967
  • Liget og lysten, 1968
  • Tredje gang så tar vi ham, 1969
  • Sæt verden er til, 1971
  • Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
  • Jakkels vandring, 1974
  • Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
  • Hadets bånd, 1978
  • Se dagens lys, 1980
  • Den største gåde, 1982
  • Vi? – Vi, Vi!, 1982
  • Af sporet er du kommet, 1984
  • Lad tiden gå, 1986
  • Slægten Laveran, 1988
  • At fortælle menneskene, 1989
  • Jagten på et menneske, 1991
  • Edens gave, 1993
  • Syv aldres galskab, 1994
  • Den usynlige myre, 1995
  • Kvinden uden krop, 1996
  • Finder sted, 1998
  • Genspejlet, 1999.
  • Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
  • Den ugudelige farce, 2002
  • De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
  • Levemåder, 2004
  • Det syvende bånd, 2006
  • Mange sære ting for, 2009
  • Af den anden verden, 2017
  • Enden på tragedie, 2019
  • Fremtidsspejl, 2020
  • Esbens fire liv (2024)

Midt imellem

  • Otte gange Orphan, novelleroman, 1965
  • Pigen i cementblanderen, mikroman, 2013

Novellesamlinger

  • Maskeballet, 1970
  • Mellem himmel og jord, 1990
  • Ude af sit gode skind, 2004
  • Manden der opdagede at han ikke eksisterede, 2007
  • Skabt for hinanden og andre dystopier, 2014 (sammen med Karen Skovmand og Kenneth Bøgh Andersen)
  • Uforelsket, 2016

E-mail korrespondance

Noveller

  • "Vores sommerliv", 1979 (i novellesamlingen: Det kolde dusin, redigeret af Mogens Wolstrup (1983))
  • "Skabt for hinanden", 1995 (i novellesamlingen: Novelleveje (1997) samt i Skabt for hinanden og andre dystopier (2014))
  • "Kærlighed ved sidste blik" (i Ud & Se, 2013)
  • "Hin Anden", 2014 (i publikationen: Neuroetik (2014), som blev udgivet af Etisk Råd)

Som Marianne Kainsdatter

  • Blodet på mine hænder, 1973
  • Et ved jeg som aldrig dør, 1991
  • Engleskyts. Kriminalroman, 2002

Som medforfatter

  • Septemberfortællingerne, 1988

Desuden Kollektivet, bragt i Ud & Se (med DSB) i ca. 1999 flere danske forfattere bidrager med et kapitel hver til føljetonen

Skuespil

  • Et livstykke i 6 billeder, 1967
  • Hopla, vi...prik prik prik, 1967
  • Stikord, 1967
  • Rapport fra internatet, 1967
  • Forestillinger, 1970
  • I virkeligheden, 1972
  • Dr. Lemmas problem, 1975 (tv-spil)
  • Man skal høre meget, 1975
  • Jo værre, jo bedre, 1975
  • Narrespillet om Magister Bonde og Eline Mortensdatter, 1978
  • Uden for nummer, 1984
  • Kasper søger efter tilværelsen, 1982
  • Margrethe den milde 1982
  • Svejk i tredie verdenskrig, 1984
  • Dr. Strangula, 1985
  • Knud den Hellige, 1986
  • Det sidste suk, 1986
  • Nøgne masker, 1987
  • Svar udbedes, 1987
  • Dødens teater, 1987
  • Robert og Judith, 1993
  • Kopisten, 1994
  • Tikker, 2012

Svend Åge Madsens skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Hædersbevisninger

Desuden et utal af litterære priser gennem årene.

Litteratur

  • Niels Dalgaard: Dage med Madsen eller Livet i Århus, 1996
  • Anker Gemzøe: Metamorfoser i mellemtiden, Medusa, 1997
  • Ejnar Nørager Pedersen: Af og om Svend Åge Madsen, 1999
  • Lars Green Dall: Madsens meditationer, 2008
  • Lars Green Dall (red.): At fortælle Svend Åge Madsen, 2009
  • Erik Skyum-Nielsen, Møder med Madsen, Aarhus Universitetsforlag, 2009. ISBN 978-87-7934-329-0.
  • Christian Bach, Amanda Lundberg Kelly: Vild med Svend Åge Madsen, Gyldendal, 2012. ISBN 978-87-02-11712-7

Derudover skabte Christian Braad Thomsen dokumentarfilmen Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene i 2002.[6]

Se også

Referencer

  1. ^ Bangsgaard, Jeppe (20. august 2016). "Svend Åge Madsen: »Jeg syntes ikke, Aarhus var noget, man skulle nævne i en bog«". Berlingske Tidende. Hentet 22. februar 2017.
  2. ^ a b c "Svend Åge Madsen". litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 2015-06-03.
  3. ^ Serup, Martin Glaz. "Fantastiske små historier". Arkiveret fra originalen 12. juni 2007. Hentet 2015-06-03.
  4. ^ "Om Svend Åge Madsen". dr.dk. Hentet 2015-06-03.
  5. ^ "Ridderfan nu selv ridder". www.berlingske.dk. 2010-04-16.
  6. ^ Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene

Eksterne henvisninger