Superellipse

I dagens verden er Superellipse blevet et relevant emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indflydelse spænder fra det personlige til det globale niveau og påvirker aspekter som økonomi, samfund, kultur og politik. Superellipse har formået at fange akademikeres, fagfolks og almindelige borgeres opmærksomhed og skabe debatter og refleksioner om dens indflydelse og relevans i dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Superellipse, analysere dets implikationer og mulige konsekvenser for fremtiden.

Superellipser:
a = 1,0, b = 0,75
n = 0,15, 2/3, 1, 2, 2,5 og 500

En superellipse er en matematisk kurve som kan opfattes som mellemting mellem en ellipse og et rektangel. En superellipse kan i et kartesisk koordinatsystem beskrives som mængden af punkter (x, y) som opfylder ligningen

hvor n, a og b er reelle tal > 0.

a og b er figurens halvakser. Formlen er en generalisering af formlen for en ellipse hvor n = 2. For n større end 2 fås en superellipse, og for n mellem 0 og 2 fås en subellipse.

Kurverne blev først beskrevet af den franske fysiker og matematiker Gabriel Lamé (1795-1870), men de blev gjort kendte og navngivet superellipse af Piet Hein.

Byplanlæggere i Stockholm havde problemer med et rektangulært torv i byen, Sergels torg. Man ønskede en blød eller smidig kurve, som var en mellemting mellem det firkantede og cirklen. Piet Hein løste problemet ved at lave en superellipse med n = 2,5. Han brugte også superellipsen i arkitektur og møbeldesign.

Superægget

Desuden opfandt Hein det såkaldte superæg, som er en tredimensionel superellipsoide (en superellipse med n = 2,5, a = 4 og b = 3 roteret omkring x-aksen):

Superægget kan i modsætning til en almindelig ellipsoide stå oprejst på en flad overflade idet dets krumningsradier i toppunkterne er uendelig store.

Eksterne henvisninger/kilder