Strain gauge
I dagens artikel skal vi tale om Strain gauge, et emne der er blevet særligt aktuelt i nyere tid. Strain gauge er et emne, der har vakt interesse hos eksperter og den brede offentlighed, skabt debatter og tilskyndet til refleksion. I årenes løb har Strain gauge været genstand for undersøgelser, analyser og kontroverser, hvilket har ført til større forståelse og bevidsthed om dets betydning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Strain gauge, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Strain gauge, med det formål at give et komplet og berigende overblik over dette fascinerende emne.
Strain gauge (udtale: , fra eng. strain = belastning, gauge = måler), undertiden kaldet strækmåler, er en sensor, der kan registrere en genstands deformation (tøjning) i form af stræk eller kompression. Ved hjælp af en stærk lim sættes en strain gauge på en genstand, der forventes at blive udsat for en svag deformation. Den kan være udformet som et metalfolie med en tynd tråd i et zigzagmønster. Den elektriske modstand gennem tråden ændrer sig ved deformationen. En strain gauge er den centrale del af mange måleinstrumenter, f.eks. kraftmålere eller vægte i alle størrelser.
Wheatstone-bro
Den meget lille ændring i den elektriske modstand som følge af deformationen måles ved hjælp af en brokobling, der kaldes en Wheatstone-bro. En eller flere strain gauges placeres på genstanden, enten som såkaldt kvartbro, halvbro eller fuldbro, for at give et større og dermed mere målbart udsving.[1]
Se også
Noter
- ^ Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Strain Gauges Arkiveret 13. august 2016 hos Wayback Machine. Hentet 26. juni 2016.