Stor guldløber
I denne artikel vil emnet Stor guldløber blive behandlet, som har været genstand for undersøgelse og interesse inden for forskellige områder gennem årene. Stor guldløber er et emne, der har udløst kontrovers og debat på grund af dets indflydelse og indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet foreslået vedrørende Stor guldløber, blive undersøgt, for at give en omfattende og komplet vision af dette emne. Ligeledes vil de implikationer og konsekvenser, som Stor guldløber har haft i forskellige sammenhænge, blive udforsket, samt de mulige måder at adressere og løse de udfordringer, det udgør. Gennem kritisk refleksion og stringent analyse vil vi søge at bidrage til forståelsen og viden om Stor guldløber, med det formål at berige debatten og fremme en berigende og konstruktiv vision om dette emne.
| Stor guldløber | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Coleoptera (Biller) |
| Familie | Carabidae (Løbebiller) |
| Slægt | Carabus |
| Art | C. auratus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Carabus auratus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Stor guldløber (Carabus auratus) er en løbebille, der i Danmark formodentlig kun findes på Voderup Klint, Ærø. Arten er særlig aktiv om foråret, fra tidligt i maj til ca. midt i juni måned. Som andre løbebiller er den hurtig. Stor guldløber er en art, der kræver en varm åben, leret bund med spredt og lav vegetation. Den er overvejende dagaktiv og fremme i varmt solskinsvejr. I udlandet lever den også på dyrket jord.
Beskrivelse
Stor guldløber er 20 til 27 millimeter lang. Hele oversiden er metalgrøn og dækvingerne er tydeligt gyldne (gule eller rødgule) langs randen. På hvert vingedække findes tre brede, ophøjede ribber. Benene er røde, med sorte fødder. Følehornenes inderste fire led er røde, de ydre sorte. Stor guldløber er som de fleste biller udstyret med flyvevinger, men flyveevnen er gået tabt.
Udbredelse
Der foreligger kun få tidligere observationer af stor guldløber i Danmark og de blev regnet for at være af tilfældig art. Arten blev i begyndelsen af maj 1996 observeret på Voderup Klint, Ærø og har siden været en fast art i Danmark. Man regner med, at bestanden i Voderup er på ca. 250 biller.
I Danmark befinder billen sig nær sin udbredelsesgrænse mod nord. Der er grund til at tro, at arten må have levet ved Voderup Klint gennem lang tid, idet dens spredningsevne er temmelig ringe. Formentlig er populationen ved Voderup en reliktbestand – en rest fra en tidligere varm tidsperiode, hvor arten kan have være mere udbredt her i landet. Der er pt. ingen trusler mod arten på Voderup Klint, men hvis græsningen ophører, kan tilgroning muligvis blive en reel trussel.
Stor guldløber har en ret begrænset europæisk udbredelse, fra Danmark i nord til Nordspanien i syd. Mod øst findes den til det vestlige Polen. Den har bredt sig østpå i de senere år og har trods manglende flyveevne en betydelig spredningsevne. Den forekommer ikke i det øvrige Skandinavien
Kilder og eksterne henvisninger
- www.fynsk-natur Arkiveret 6. marts 2008 hos Wayback Machine Palle Jørum (1999): Hvem finder Stor Guldløber.
- DMU rødliste Arkiveret 17. februar 2007 hos Wayback Machine