Stillehavshvidside

Inden for rammerne af Stillehavshvidside finder vi et emne af stor relevans og interesse i dag. Dette emne har skabt debatter, diskussioner og refleksioner på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og samfund generelt. Det er et tema, der inviterer os til at reflektere over grundlæggende aspekter af livet, til at stille spørgsmålstegn ved vores overbevisninger og til at søge svar på spørgsmål, der har fulgt os gennem historien. Gennem denne artikel vil vi søge at dykke ned i Stillehavshvidside, udforske dens forskellige facetter, analysere dens implikationer og tilbyde et kritisk og analytisk blik på et emne, der vedrører os alle.

Stillehavshvidskæving
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCetacea (Hvaler)
UnderordenOdontoceti (Tandhvaler)
FamilieDelphinidae (Delfiner)
SlægtLagenorhynchus
ArtL. obliquidens
Videnskabeligt artsnavn
Lagenorhynchus obliquidens
(Gill, 1865)
Kort
Udbredelse af stillehavshvidskæving
Udbredelse af stillehavshvidskæving
Hjælp til læsning af taksobokse

Stillehavshvidskæving eller stillehavshvidside er en delfinart i slægten hvidskævinger, der lever i de tempererede dele af det nordlige Stillehav.

Systematik

Stillehavshvidskæving er placeret i slægten Lagenorhynchus sammen med andre arter der også er kendetegnet ved store, hvide farvetegninger på siderne. Nyere molekylærgenetiske undersøgelser har imidlertid vist at gruppen er polyfyletisk, dvs. det er en samlegruppe af arter, der ikke alle er nært beslægtede. Alt peger på at stillehavshvidskæving, sammen med søsterarten mørk hvidskæving (der ligner den meget, men findes på den sydlige halvkugle), bør flyttes til en ny slægt, Sagmatias[2].

Udseende

Stillehavshvidskæving i fangenskab i Vancouver Aquarium
Højt springende stillehavshvidskæving i Vancouver Aquarium

Stillehavshvidskæving er mørkegrå i grundfarven, med hvid underside og lysegrå tegninger på siderne ned langs halefinnens rod, gennem øjeregionen og bagkanten af rygfinnen. Den tofarvede rygfinne er et ret sikkert feltkendetegn. Stillehavshvidskæving er en middelstor oceanisk delfin. Hunnerne bliver op til 2,3 m og 150 kg, hanner op til 2,5 m og 200 kg. Hunnerne bliver kønsmodne efter ca. 7 år og levetiden for både hanner og hunner er 40 år eller mere. Drægtighedsperioden for hunner er 1 år.

Stillehavshvidskævinger er meget aktive dyr og træffes ofte i blandede grupper sammen med andre delfiner eller større hvaler. Den kommer gerne hen til skibe og leger i bovbølgen. Arten træffes ofte i store grupper på omkring 100 individer, og grupper på mere end 300 kan forekomme. Føden udgøres mest af ansjoser, blæksprutter, sild, laks og torsk.[3]

Udbredelse

Stillehavshvidskæving findes i de kolde og tempererede dele af the nordlige Stillehav. Mod øst træffes den så langt mod syd som den Californiske Halvø, mod vest ned til Det sydkinesiske Hav. Mod nord kan den træffes helt op i Beringshavet. Der er tilsyneladende årstidsvandringer fra nord mod syd, idet arten træffes hyppigere i syd om sommeren og omvendt om vinteren. Året rundt foretrækker stillehavshvidskæving dybt, oceanisk vand, men træffes af og til langs kysten af f.eks. Vancouver Island.

Den totale bestand skønnes at kunne være op mod 1 million delfiner. Største trussel mod arten er bifangst i garnfiskeri. I 1970'erne og 1980'erne skønnes at titusindvis af Stillehavshvidskævinger druknede i drivgarn, men efter denne type fiskeri er blevet forbudt er bifangsten reduceret.

Fangenskab

Selvom lagt de fleste delfiner i fangenskab er øresvin trives Stillehavshvidskæving godt i fangenskab og omkring 50 individer holdes i zoologiske haver og parker i Nordamerika og Japan, bl.a. Vancouver Aquarium.

Referencer

  1. ^ Hammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B. (2008). Lagenorhynchus obliquidens. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 7 October 2008.
  2. ^ Shirihai, H. and Jarrett, B. (2006). Whales, Dolphins and Other Marine Mammals of the World. Princeton Field Guides. s. 202-205. ISBN 9780691127569.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Black, Nancy A. (2009). Perrin, William F.; Wursig, Bernd; Thewissen, J. G. M. (red.). Encyclopedia of Marine Mammals (2 udgave). 30 Corporate Drive, Burlington Ma. 01803: Academic Press. ISBN 978-0-12-373553-9.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  • Pacific White-sided Dolphin and Dusky Dolphin af Koen van Waerebeek and Bernd Wessig Encyclopedia of Marine Mammals pp 859–60 ISBN 0-12-551340-2
  • National Audubon Society: Guide to Marine Mammals of the World ISBN 0-375-41141-0
  • Encyclopedia of Marine Mammals ISBN 0-12-551340-2